Mere medvind på cykelstierne var på et tidspunkt et populært valgslogan lanceret af en farverig politiker. Men skulle man se på det fra en motionsmæssig synsvinkel, var det måske bedre med mere modvind. Det vil give en bedre træningseffekt! Til gengæld ville det nok ikke være særlig motiverende. Vi kan ikke love hverken modvind eller medvind på cykelstierne. Men vi kan bruge ideen om cykelstierne til at præsentere en vision. Vi kan foreslå, at Danmark skal være verdens bedste land at dyrke idræt i. Det er en vision, som bør være lige så vigtig og vægtig som visionen om et OL i Danmark. Det er en vision om at gøre Danmark til verdensmester i idræt for alle. (Hvad har cykelstier så med idræt at gøre, vil nogle måske spørge om. Det vender vi tilbage til). Der er mange gode grunde til, at vi skal inspirere så mange danskere som muligt til at dyrke så meget idræt som muligt. Der er både kulturelle og sundhedsmæssige. Først de kulturelle: Nogle er gode til at spille bold, nogle til at bevæge sig rytmisk. Nogle er stærke, andre er udholdende. Nogle bevæger sig som fisk i vandet, andre kan springe og hoppe. Alle har vi nogle stærke sider og nogle svage sider – de er bare forskellige. Alle kan vi bevæge os, alle kan vi blive udfordret, alle kan vi lære nyt om os selv og det fællesskab, vi er en del af. Vi skal bare finde de udfordringer, der svarer til vores forudsætninger. Og den bevægelsesglæde, vi oplever som barn, bærer vi med os ind i voksenlivet. Den danner ofte grundlag for en livslang appetit på bevægelse. Den anden grund vedrører sundheden. Fysisk inaktivitet giver anledning til mange og svære helbredsproblemer: diabetes 2, overvægt, demens, kræft, knogleskørhed, kredsløbsforstyrrelser m.v. – listen er lang. Der er tale om helbredsproblemer, som ofte er en stor og ubehagelig belastning for den enkelte, og som binder mange ressourcer for samfundet. Regelmæssig fysisk aktivitet nedsætter risikoen for disse sygdomme med 40-50 procent og kan forlænge den enkeltes levetid uden langvarigt belastende sygdomme med næsten 10 år. Kulturministeren harannonceret, at han vil nedsætte et breddeidrætsudvalg. Vi vil foreslå, at udvalget vælger en ambitiøs målsætning – at udvalget vælger som mål at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Som inspiration til udvalget vil vi gerne præsentere 16 konkrete forslag, der kan skabe bedre muligheder for motion og idræt; 16 forslag, som kan være et skridt på vejen til at gøre Danmark til olympisk mester i idræt for alle. Forslagene er båret af ønsket om at skabe flere og mere spændende incitamenter til idræt i hverdagen og målrettede tilbud til særlige befolkningsgrupper. 1) Opgradering af idrætshallerne De danske idrætshaller har et ’Banedanmark-problem’. Den nødvendige vedligeholdelse er gennem mange år forsømt, og der forestår en stor opgave med renovering af hallerne. Lokale- og Anlægsfonden anslår, at det akutte renoveringsbehov beløber sig til 4-6 milliarder kroner. Dertil kommer, at hallerne er ude af trit med efterspørgslen. Vi foreslår, at der iværksættes en gennemgribende opgradering af hallerne. De skal moderniseres og gøres tidssvarende. 2) Moderne og imødekommende idrætshuse Idrætsbilledet har ændret sig dramatisk de senere årtier. Den nye efterspørgsel efter idræt er præget af voksne, der ønsker at dyrke idræt og motion på selvvalgte tidspunkter, og de vælger aktiviteter, hvor sundhed står i centrum. Det kræver nye og anderledes faciliteter karakteriseret ved åbenhed, fleksibilitet og kvalitet. Moderne og enkle idrætshuse kan skabe ny aktivitet og nye fællesskaber i mange lokalsamfund. 3) Badeanstalter Børn og unge må opleve glæden ved at bevæge sig i vand og nødvendigheden af at kunne svømme. Den forbedrede vandkvalitet gør det muligt at udnytte mulighederne i havne og ved strandene. Den nye badeanstalt ved Islands Brygge i København har vist, at der kan skabes et spændende og attraktivt bademiljø i byerne. Ideen kan udbredes til mange andre byer. 4) Naturen skal bruges Naturen tilbyder en række spændende aktivitetsmuligheder. Vi kan konstatere, at danskerne søger ud i naturen, når de vil dyrke idræt og motion. Motionsløb, kajak, stavgang, rulleskøjteløb og mountainbike er eksempler på nye aktiviteter, der kombinerer naturoplevelse med motion. Med respekt for naturen kan vi udvikle mange nye incitamenter til fysisk udfoldelse i naturen. Naturlegepladser, træningspavilloner, planlægning af stier er eksempler på enkle og udfordrende metoder til at bruge naturen aktivt. Vi foreslår, at vi udbygger og udvikler flere af disse incitamenter. 5) Idræt i dag- og fritidsinstitutioner Vi foreslår et samarbejde om fritidsordninger med fokus på idræt – fritidsordninger, hvor leg, idræt og fysisk aktivitet er en permanent mulighed. Fritidsordninger, der har adgang til idrætshaller og andre idrætsfaciliteter. Fritidsordninger, hvor personalet har særlige kompetencer inden for idræt og motorisk udvikling. Fritidsordninger, hvor frivillige fra foreningslivet kan introducere børnene til idræt. Fritidsordninger med legepladser og legeredskaber, der er fysisk udfordrende – og inspirerende. Idrætsfritidsordninger kan etableres på flere måder og må tilpasses forskellige aldersgrupper og lokale forhold. Vi forestiller os, at man enten etablerer en fritidsordning i tilknytning til en forening, eller at man ’udnævner’ en eksisterende fritidsordning til at være idrætsfritidsordning. For at kunne kalde sig idrætsfritidsordning må en række forudsætninger være opfyldt. Personalet skal have lyst og kvalifikationer til at tilrettelægge nogle fysisk inspirerende aktiviteter for børnene i hverdagen. De fysiske rammer skal rumme incitamenter til fysisk udfoldelse, og der skal være adgang til idrætsfaciliteter. Og endelig skal der være etableret et partnerskab med en lokal idrætsforening, der har lyst og ressourcer til at indgå i fritidsordningens planlægning og aktiviteter. 6) Trafiksikker skolevej Alle forældre med skolesøgende børn kender det: trafikkaosset foran skolen hver morgen, lige før det ringer ind. Næsten alle børn bliver i dag kørt i skole af forældrene, fordi trafikken er blevet for farlig – og når alle forældre kører børnene, bliver trafikken endnu mere farlig. Vi skal have brudt den onde cirkel. Vi skal have genskabt muligheden for at cykle eller gå til skole. Det er den bedste måde at sikre en daglig motion på for næsten alle skolebørn. 7) 45 minutters udefrikvarter og legepatruljer i skolen Bestræbelserne på at få flere idrætstimer ind i skoleskemaet er udsigtsløse. Men når idræt og leg ikke kan bringes ind i det formaliserede skema, hvorfor så ikke bringe det ind i den frie, ikkeskemalagte tid? Ved at forlænge det lange frikvarter og ved at ’tvinge’ børnene ud (eller eventuelt ind i gymnastiksalen eller idrætshallen) og ved at etablere legepatruljer – ligesom vi har skolepatruljer til at hjælpe børnene gennem trafikken – skaber vi en ny platform for børns fysiske udfoldelse. Legepatruljer er en stor succes, der nu er etableret som forsøgsordning på flere hundrede skoler rundt om i landet. De bør gøres obligatoriske på alle skoler. 8) Plan for cykelstier i alle større byer I løbet af en overskuelig årrække kan vi se frem til, at transporttiden til arbejde fordobles for bilisterne. Alene af den grund – men nok så meget på grund af de fysiske gevinster – bør udbygningen af cykelstier opprioriteres. Cykling til og fra arbejde er en god og effektiv måde at sikre en daglig dosis motion på – og så må vi tage de ustabile danske vindforhold med. Cykelstier er en forudsætning for sikker cykeltrafik. Arbejdspladserne kunne bidrage til initiativet ved at stille gode cykler til rådighed for medarbejderne. 9) Portal til alle motionstilbud På internettet er der efterhånden udviklet store nationale portaler til alt fra boligsalg til dating. Men vi mangler en portal med oversigt over alle motionstilbud. Vi foreslår, at der udvikles en portal, der kan vise alle tilbud i ethvert lokalområde, og at man via portalen kan booke sig ind på tider i de lokale faciliteter på hold, der passer til forudsætninger og tidsplan. 10) Idræt for ældre i dagtimerne Idrætsdeltagelsen i de ’modne’ aldersgrupper er rent ud sagt eksploderet de senere år. Siden midten af 1960’erne er andelen af voksne over 60 år, der dyrker idræt, mere end tyvedoblet! Generationerne født efter krigen ønsker at føre et aktivt liv efter at have trukket sig tilbage fra arbejdslivet. Golf er et godt eksempel på en aktivitet, der har kunnet tiltrække de aktive ældre. Men der findes et utal af andre muligheder. Vi foreslår, at idrætsfaciliteterne åbnes i dagtimerne, og at der udvikles nye aktivitetstilbud tilpasset de ’modne’ borgere. 11) Motion på recept eller motion i håndkøb På trods af den stærkt stigende idrætsdeltagelse blandt voksne er der stadig en stor gruppe inaktive – herunder mennesker med lidelser relateret til livsstil (diabetes 2, kræft, gigt, overvægt etc.). Erfaringer viser, at disse borgere kan have stor glæde af en ’tilpasset’ motion. Ser vi bort fra den fysiske genopbygning, der er knyttet til et egentligt sygdomsforløb, og som skal varetages af særligt uddannet personale, kan de frivillige foreninger tilbyde en lang række aktiviteter, som både bidrager til forbedring af helbredstilstanden og giver glæde og livskvalitet. Vi foreslår, at der etableres et formaliseret samarbejde mellem den offentlige sundhedssektor og det frivillige foreningsliv; at der skabes mulighed for, at læger kan henvise patienter til tilbud i idrætsforeningerne; og at foreningerne får mulighed for at udvikle særligt tilpassede tilbud. 12) Motion for overvægtige Overvægt er et stærkt stigende problem. Over halvdelen af alle danske mænd er i dag overvægtige. Overvægtige kan have stor glæde af motion – både fordi den kan bidrage til at reducere vægten (især hvis det kombineres med en kostplan), og fordi den kan bibringe en oplevelse af succes og overvindelse – men det forudsætter særligt tilrettelagte tilbud. Det forudsætter et frirum, hvor de overvægtige kan dyrke motion og bevægelse på egne præmisser. Det gælder ikke mindst overvægtige børn, som kan have oplevet nederlag i forbindelse med idræt. Vi foreslår, at alle kommuner tilrettelægger særlige tilbud til de overvægtige i samarbejde med det frivillige foreningsliv. 13) Kompetenceudvikling En indsats som frivillig leder udvikler kompetencer, som også er anvendelige i arbejdslivet, og de frivillige ledere gennemgår ofte uddannelser, som også vil have en afsmittende virkning i arbejdslivet. Hvad enten det drejer sig om økonomi, ledelse eller organisation, eller det drejer sig om innovation og kreativitet, udvikler det frivillige foreningsarbejde faglige kompetencer og menneskelige kvaliteter, der er en vigtig ressource for samfundet. Vi foreslår, at der oprettes en diplomlederuddannelse, og at der gives merit for foreningsledere. 14) Forhøjelse af fradrag for frivillige ledere Indsatsen som frivillig leder bør ikke være en skattemæssig belastning – tværtimod bør samfundet belønne den frivillige indsats. Sådan er det ikke for øjeblikket. De muligheder, de frivillige ledere har for at trække udgifter fra, er slet ikke fulgt med tiden. Vi foreslår, at der foretages en regulering af satserne for godtgørelse af telefon- og internetudgifter, dækning af administrative omkostninger, særlig beklædning og endagsarrangementer. Det er små beløb for staten, men store beløb for den frivillige. 15) Hjælp til administration De frivillige ledere engagerer sig i foreningsarbejdet, fordi de gerne vil være aktive – ikke for at administrere og føre regnskab. Kommunerne kan bistå foreningerne med det administrative arbejde ved at anskaffe de nødvendige it-værktøjer til medlemsregistrering, regnskab, kontingentopkrævninger m.v. og ved at bistå med de praktiske opgaver i den forbindelse. Vi foreslår, at alle kommuner stiller anvendelige it-programmer til rådighed for alle foreninger i kommunen og bistår med praktisk, administrativ hjælp. 16) Pulje til partnerskaber mellem kommuner og foreningsliv Både kommunerne og det frivillige foreningsliv står over for store fælles udfordringer på idræts- og motionsområdet. Borgerne efterspørger idræts- og motionstilbud som aldrig før, faciliteterne forfalder, og fysisk aktivitet vil stå i centrum for de kommende års forebyggende indsats. Nye partnerskaber mellem kommuner og det frivillige foreningsliv kan bidrage til at løfte nogle af disse udfordringer. Kulturministeriet bør understøtte indgåelse af sådanne partnerskaber. Vi foreslår, at ministeren afsætter en pulje på 65 millioner kroner om året til igangsættelse heraf. Disse 16 forslag til at forbedre vilkårene for borgernes involvering i idræt på alle ledder skal ikke betragtes som hverken udtømmende eller systematiske. Vi kan blot have et beskedent håb om, at visionen vil blive taget alvorligt, og at ministeren vil lade nedsættelsen af breddeidrætsudvalget følge op med handling. Vi lægger derfor forslagene frem til fri afbenyttelse.