Vi elsker folkebiblioteket.

Vores kærlighed er så stor, at vi allerhelst kommer på biblioteket flere gange om ugen – enten alene eller sammen med vores børn. Og vi bruger en bred palet af bibliotekets tilbud. Vi læser aviser og tidsskrifter på biblioteket, og vi låner bunker af bøger, musik og film med hjem. Vi er med andre ord passionerede biblioteksbrugere, og det er vi ikke alene om at være. Folkebiblioteket er nemlig den kulturinstitution i Danmark, der bruges af flest mennesker. Ifølge den seneste undersøgelse af befolkningens kultur- og fritidsvaner kommer over 60 procent af befolkningen på et folkebibliotek mindst én gang om året, og en meget stor del kommer der, ligesom os, væsentligt oftere. Men folkebiblioteket bruges ikke kun af mange mennesker – det bruges også af mange forskellige mennesker. For folkebiblioteket er karakteriseret ved en ganske enestående rummelighed. Alle kan komme på folkebiblioteket – uden at skulle have penge op af lommen og uden at skulle overvinde de sociale og kulturelle barrierer, der knytter sig til mange andre kulturtilbud. Måske er det, fordi folkebiblioteket har så mange forskellige muligheder: Den studerende kan finde materialer til sin opgave. Forældre har et sted, hvor de kan være sammen med deres børn uden for hjemmets fire vægge. Pensionisten kan læse dagens avis. Den tyrkiske pige kan chatte på internettet. Og den arbejdsløse kan finde en meningsfuld måde at bruge den måske lidt for rigelige tid på. For nu blot at nævne nogle få af de utallige muligheder, som biblioteket tilbyder. Det danske folkebibliotek er altså grundlæggende både velfungerende og velrenommeret, men folkebiblioteket står ved indgangen til det nye århundrede også over for store udfordringer. Udfordringer, der ikke kun udspringer af den eksplosive udvikling i teknologi og nye medier, der ellers bliver fokuseret meget på. For folkebiblioteket befinder sig i en skærpet konkurrencesituation om både ’kundernes’ og politikernes opmærksomhed. Og skal folkebiblioteket bevare og udbygge sin traditionelt stærke position, har det behov for begge dele. Afstanden mellem bibliotekets tilbud og den nye boghandel med smart café, behagelige lænestole og mulighed for at læse de seneste bøger og tidsskrifter på stedet er ikke stor. Den postmoderne forbruger har som oftest både den økonomiske og den kulturelle kapital til at vælge og fravælge. Og tilbyder boghandlen en alt i alt bedre oplevelse, hvorfor så ikke vælge den. Man kan hævde, at det kan folkebiblioteket som ikke-kommerciel kulturinstitution være fuldstændig ligeglad med. Men folkebibliotekets samfundsmæssige legitimitet ligger vel i, at så mange som muligt helst skal bruge det. I forhold til politikerne skal folkebiblioteket stå sig i kampen om de lokale midler. De store besparelser og mange bibliotekslukninger, som Politiken for nylig har dokumenteret, viser, at denne kamp ikke falder ud til bibliotekets fordel. Måske forstår politikerne ikke helt værdien af også de mindre, lokale biblioteker. Eller måske er forklaringen, at de ofte lidt grå og usynlige folkebiblioteker, alle gode viljer til trods, ikke betragtes som de mest naturlige flagskibe, når de enkelte kommuner gerne vil positionere sig over for potentielle tilflyttere, virksomheder og turister. overvejelser om folkebibliotekets fremtræden over for offentligheden bliver meget vigtige for bibliotekarer og alle andre med interesse for folkebiblioteket i de kommende år. Hvis biblioteket skal markere sig tydeligere i vrimlen af mere eller mindre spektakulære tilbud, må der nytænkes. Det er ikke tilstrækkeligt at betone folkebibliotekernes helt indlysende nødvendighed i et globaliseret videnssamfund. Her er vi overbevist om, at der kan hentes inspiration i den oplevelsesøkonomiske tankegang og også i den måde, flere amerikanske folkebiblioteker har forsøgt at omsætte denne tankegang til praksis på. I 1999 udgav Joseph Pine og James H. Gilmore bogen The Experience Economy med undertitlen: Work is a Theatre & Every Business is a Stage. Ifølge de to amerikanske økonomer kan den virksomhed, som vil overleve på et marked, hvor konkurrencen om kundernes opmærksomhed er benhård og mulighederne for at forbruge uendelige, ikke længere leve af blot at tilbyde varer og serviceydelser. I stedet må den enkelte virksomhed være en aktiv iscenesætter af oplevelser, og det enkelte produkt skal kunne fortælle en historie, der afsætter følelsesmæssige spor hos kunden. Sådanne overvejelser har man gjort sig i flere amerikanske biblioteker. Og det er værd at se nærmere på: I det sydlige Californien, nær Los Angeles, har biblioteket i Cerritos sat alle sejl til for at skabe ’det 21. århundredes oplevelsesbibliotek’. I White Plains, der er en forstad til New York, har biblioteket i mindre skala og for væsentligt færre midler med ’The Trove’ skabt det oplevelsesbaserede børnebibliotek. Når man træder ind i den nye biblioteksbygning i Cerritos, er det første, man ser, et kæmpemæssigt saltvandsakvarium med farvestrålende koralrevsfisk i alle størrelser, der signalerer, at her er der tale om noget exceptionelt. Herefter begynder en veltilrettelagt tematisk tidsrejse gennem bibliotekets forskellige afdelinger. Man kan vælge at gå mod højre til Old World Reading Room med mørke tæpper, kraftige lænestole, bogrygge med læder og holografisk frembragt ’ild i pejsen’. Eller man kan vælge at gå mod venstre og ind gennem den enorme bogskulptur, der med klare farver danner port til børnebiblioteket. Her er hovedtemaet ’Save the Planet’, og hovedattraktionen er ’Stan’, der er en tro kopi af et komplet tyrannosaurus rex-skelet. Andre store attraktioner er en rumskibsmodel og et gigantisk regnskovstræ. Lyde og sanseindtryk giver tilsammen associationer til et experimentarium, hvor leg og læring skal gå op i en højere enhed. Fortsætter man mellem palmerne på ’Main-street’, kommer man til den store ungdomsafdeling. Herfra er der videre adgang til bibliotekets forskellige multimedie-ressourcer. På den anden side af ungdomsafdelingen, ved siden af bibliotekets merchandise-butik, ligger Great Room, læsesalen, der er gjort hyggelig med sofaer og gyngestole. Bevægelsen fra stueplan til voksenafdelingen på første sal er tilrettelagt som en rejse fra fortid til fremtid. Temaet er nu futuristisk, og materialerne stål og akryl. Tredje og sidste etage er domineret af en konferencesal og ikke mindst af en kolossal terrasse med et storslået vue over byen – ikke overraskende et populært sted for lokale receptioner og bryllupper. At gøre biblioteksbesøget til en god oplevelse handler ikke kun om det spektakulære. Det handler i lige så høj grad også om den ’stemning’, der omgiver hele besøget. Derfor har man i Cerritos valgt at prioritere service højt. Brugeren bliver allerede ved ankomsten modtaget af en servicemedarbejder, og i det hele taget er biblioteket præget af mange synlige medarbejdere og af personlig kontakt. Når brugeren skal checke ud, er der således mulighed for at benytte selvbetjeningsmaskinen, men biblioteket animerer til, at det bliver gjort ved udlånsskranken, så man kan sikre, at brugerne » leave the library with smiles on their faces«, som bibliotekets direktør udtrykker det. I byen White Plains nord for New York City var det også hensigten at skabe et helt anderledes bibliotek, da man for tre år siden omdannede den efterhånden noget nedslidte børneafdeling til The Trove. ’A trove’ kan oversættes med ’en funden samling af værdifulde ting og sager’ – eller med andre ord: en skat. Skatten skulle bestå af alt det, man ikke forventer at finde i et traditionelt børnebibliotek: spænding, overraskelser og stimuli for alle sanser. Når børn og forældre i dag går igennem den ’sprængte’ åbning i murstensvæggen, der er omgivet af overdimensionerede væltede bøger, befinder de sig i en verden, der på alle måder adskiller sig fra resten af det helt traditionelle bibliotek. Inden de kommer til selve børneafdelingen, går turen gennem en allé med træer og slyngplanter, hvor lyset er svagere end i resten af biblioteket, hvilket sørger for, at tempoet naturligt sættes ned. Efter at have passeret en mindre udstilling af børnekunst møder de som det første The Compass – skranken, der med sine 360 grader er bibliotekets vigtige orienteringspunkt for al videre navigation. The Trove er nemlig ikke arrangeret lineært, men som en bevægelse ind og ud gennem vidt forskellige verdener, der er tematisk og æstetisk bundet sammen. Ligesom i børnebiblioteket i Cerritos er det naturen og miljøet, der er det overordnede tema. Over skranken svæver jordkloden som en gigantisk kuppel, og gennem titler på berømte børnebøger viser den vej til de forskellige muligheder for at gå på opdagelse. De større børn vil sandsynligvis blive i området tættest på indgangen, hvor de bl.a. finder computercenteret The CyberPool, The Copper Beach Garden, hvor de kan hygge sig med deres venner i en fantasihave, drypstenshulen The Cave, hvor de kan se film fra en storskærm, og læsehjørnet The Sailaway, der er udformet som agterenden på et sørøverskib. De mindre børn vil søge længere ind i The Trove, hvor stemningen er mere tryg og rolig. Her kan de deltage i familieaktiviteter eller lektiehjælp efter skole i ridderborgen The Castle eller, hvis de hører til de allermindste, lege med dukkehus, marionetteater og køkken i The Play Cottage. I både Cerritos og White Plains kan inspirationen til at skabe et nyt og radikalt anderledes bibliotek føres direkte tilbage til mødet med tankegangen hos Pine og Gilmore. Begge steder er skabt ud fra opfattelsen af, at biblioteket er i hård konkurrence, og at det derfor må give den besøgende en uventet og gerne helt unik oplevelse. Inspirationen til de forskellige temaer og indretningsmæssige effekter er hentet mange steder fra. For ikke at hænge fast i traditionen undlod man både i Cerritos og i White Plains helt bevidst at se på andre biblioteker. I stedet søgte man alle steder, som tiltrækker mange børn og voksne, f.eks. legepladser, cafeer, shoppingcentre, kirker (vi er i USA), museer og boghandler. Eller, som det var tilfældet i White Plains, den lokale fiskerestaurant, der blev udgangspunktet for den maritime stemning i The CyberPool. Hvordan har reaktionerne så været på de nye biblioteker i Cerritos og i White Plains? I Cerritos har en så radikal gentænkning af biblioteket ikke kunnet undgå at afstedkomme en del løftede øjenbryn. Biblioteket har oplevet en voldsom stigning i antallet af brugere, og på den baggrund har man i bibliotekskredse kritiseret, at biblioteket ’stjæler’ kunder fra områdets andre og mere traditionelle biblioteker. Blandt brugerne er nogle irriterede over det høje støjniveau, som især børnenes begejstring over akvariet eller de mange attraktioner i børneafdelingen afstedkommer. Andre mener, at biblioteket har bevæget sig fra at være en lokal ressource til at blive en turistattraktion, hvor fordybelse og oplysning er blevet erstattet af overflade og oplevelse. Kritikken og den voldsomme stigning i besøgstallet signalerer, at biblioteket har nået sit mål: at være et oplevelsesbibliotek, der er fuldt ud konkurrencedygtigt i et postmoderne oplevelsessamfund. I White Plains er både børn og voksne begejstrede, og det nye børnebibliotek tiltrækker markant flere besøgende end det gamle. Samtidig er byen blevet beriget med en ny attraktion. I lighed med mange amerikanske byer har White Plains været kendetegnet ved, at bymidten blev mere og mere affolket, ligesom det blev sværere og sværere at udleje kontor- og butikslokaler. Derfor har det lokale bystyre de sidste ti år arbejdet på at revitalisere byens centrum. I dag står hverken lejligheder, kontor- eller butikslokaler tomme i bymidten, og som noget nyt figurerer White Plains i dag også på toptilisten over de mest familievenlige byer i regionen. I begrundelsen for byens nyvundne placering hedder det, at »det måske bedste eksempel på byens forandring er det nye børnebibliotek, The Trove, der tiltrækker folk fra hele regionen«. Der er naturligvis langt fra USA til Danmark – også når det gælder biblioteker. Form og indhold bør givetvis være meget anderledes. Men vi er grundlæggende overbevist om, at oplysning og oplevelse udmærket kan trives side om side i de danske folkebiblioteker. I virkeligheden handler det jo blot om at fortsætte det kolossale arbejde for i stadig højere grad at komme brugerne i møde, som bibliotekarerne har gjort gennem årene, og som er en af de væsentligste årsager til, at så mange i dag faktisk bruger biblioteket. Samtidig er vi overbevist om, at et mere spændende og oplevelsesorienteret bibliotek også kan henlede politikernes opmærksomhed på folkebibliotekets betydning for den lokale udvikling. Men ingenting kommer ud af ingenting. Hvis folkebiblioteket skal have en chance for at vise sit fulde potentiale, kan det ikke nytte at dække huller i kommunekassen med midler taget fra bibliotekerne. Tværtimod kræver det en saltvandsindsprøjtning, hvis man skal være i front. PS: For bekymrede sjæle skal det afslutningsvis nævnes, at bogen står stærkere end nogensinde i de omtalte amerikanske biblioteker. I White Plains er det nye børnebibliotek så at sige bygget rundt om den stadig voksende bogsamling, og enhver chance for at vise eller referere til bøger udnyttes maksimalt. I Cerritos er det holdningen, at bogen, alle dødsdomme og al teknologi-eufori til trods, også i det 21. århundrede vil være det væsentligste medie for både underholdning og fordybelse. Derfor er bogbestanden i det nye bibliotek blevet øget med 50 procent. Bibliotekerne i Cerritos og i White Plains har stadig masser af bøger. De har bare så meget andet også.