Jeg er skoleleder og derfor én af dem, der dels skal sørge for at holde lærerne ude fra deres arbejdsplads, hvis de lockoutes, dels skal bringe det gode skib folkeskolen på ret køl og ret kurs igen efter en eventuel lockout. Og det vil jeg kunne gøre rigtig godt, hvis man skal tro Kommunernes Landsforening, KL.
Deres chefforhandler, Michael Ziegler, udtaler i et interview med DR 22. marts, at »det er vigtigt, at vores dygtige skoleledere forstår, at de har en stor opgave med at få genskabt gejsten ude på skolerne (efter en eventuel lockout, red.). Og det kan de sagtens.« Så Ziegler udviser stor tillid til os skoleledere – i modsætning til hvad han og KL udviser over for vores lærerne. Dem har han ikke megen tiltro til. Hele retorikken fra KL’s side er efter mit bedste skøn præget af – at lærerne er dovne og helst vil slippe for at undervise – at lærerne smutter hjem, så snart det ringer ud fra sidste time – at lærerne ikke vil bruge tid på fælles forberedelse og samarbejde – at lærerne nu har haft det alt for godt alt for længe, så nu skal de altså kanøfles. Helt overordnet må jeg sige, at jeg på ingen måde genkender billedet. Der, hvor jeg færdes, er lærerne engagerede, arbejdsomme, ambitiøse, initiativrige og meget optaget af samarbejde, både med lærer- og pædagogkolleger, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
