0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hjernen er et kønsorgan

Kønsforskellen mellem ørerne er i hvert fald overraskende stor: Mænds hjernebark rummer 4 milliarder flere nerveceller end kvinders. Hvad mændenes ekstra 4 milliarder bruges til, ved ingen, fortæller kronikøren, der er professor, dr. med. og hjerneforsker på Bispebjerg Hospital. Den årlige HjerneUge begynder i morgen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det hele kunne være endt med den ukønnede formering. Verden havde stadig været stor og frodig, men vi havde ikke haft de enorme biologiske tilpasningsmuligheder, der opstod, da arters videreførelse blev overladt til mødet mellem to køn. Og vi havde slet ikke haft store pattedyr, der kunne sidde og spekulere over, hvorfor kønnene mon er så forskellige. Hvornår hjernen opstår og begynder at blande sig i formeringen, ligger ikke fast og kompliceres i nogen grad af usikkerhed over, hvor mange nerveceller der skal til, før man overhovedet vil bruge betegnelsen 'hjerne'.

Et godt stykke op i dyrerækken er det tilsyneladende heller ikke et organ, der er særlig vigtigt. En kakerlak, der mister hovedet, dør ikke af tabet af sine hjerneceller, men fordi den ved samme lejlighed mister sin mund og derfor sulter ihjel. Alligatoren, der har en hjerne på 8 gram, har alligevel overlevet uanfægtet i over 200 millioner år.

Sammenhængen mellem kropsstørrelse, hjernestørrelse og kønsforskelle varierer en del inden for dyreriget. Som regel vil hannerne være større end hunnerne og tilsvarende være udrustet med en større hjerne. Det gælder dog ikke altid, f.eks. er hannen hos visse edderkopper og hjuldyr væsentligt mindre end hunnen, men stadig et selvstændigt individ. I mere ekstreme tilfælde er de såkaldte dværghanner permanent forbundet med de langt større hunner, som man f.eks. kan se det hos dybhavsfisk og pølseorm. Hos den afsindigt grimme tudsefisk hæfter hannen sig fast på hunnen og vokser efter nogen tid helt sammen med hende. Hannen får næring og ilt fra hunnen og kan koncentrere sig om at producere sæd, og den gydeklare hun har altid en moden han parat. Hos de større pattedyr er hannen som regel størst, men det synes ikke at anfægte hverken myreslugeren eller bardehvalerne, der begge har større hunner end hanner.

Hos mennesket er mænd større end kvinder, og det gælder også deres hjerner. Size matters - eller? Man har indtil for nylig ikke vidst, om en stor hjerne også var ensbetydende med mange hjerneceller. Gennem de seneste årtier har vi inden for hjerneforskningen set en stor udvikling i kendskabet til antal og størrelse af hjernens basale byggestene: nerveceller, støtteceller og netværket imellem dem. Eksempelvis er det blevet muligt at tælle antallet af hjerneceller i hjernebarken - det område af vores hjerne, som bl.a. er medansvarligt for styringen af vores højere intellektuelle færdigheder, såsom evnen til abstrakt tænkning, og vores personlighed.

Vi ved, at hjernen er et dynamisk organ, der forandrer sig livet igennem. Forandringerne er et resultat af et menneskes aktivitet, interaktioner og oplevelser. På trods af ny forskning, der peger på, at hjernen måske kan danne nye nerveceller selv i voksenalderen, holder vi endnu fast på, at antallet af nerveceller i hjernebarken ikke kan vokse eller gendannes - vi må klare os med dem, vi har.

Allerede lidt over halvvejs gennem fostertilstanden er alle de nerveceller dannet, som findes i hjernebarken hos voksne. I den sidste halvdel af fostertilstanden sker væksten i hjernebarken med 173 millioner nye celler per dag, svarende til cirka 12.000 celler per minut. Det er altså vigtigt, at vi passer godt på de gravide piger. Vi fødes med en hjerne, der er flere gange mindre end den voksne hjerne, og cellerne ligger derfor stuvet sammen, men ikke længe.

De første leveår vokser hjernen til næsten fuld størrelse. Fordi hjernen vokser hurtigere end resten af kroppen, dingler små børn i 2-3-års alderen rundt med deres alt for store hoveder på deres små stilkehalse. Inde i hovedet er der travlt, cellerne skal have dannet deres netværk og luget ud i forbindelserne, så de bliver, præcis som hjernen vil have det.

På dette tidspunkt er kønshormonregulerende hjerneområder forskellige hos piger og drenge. Vi har længe vidst, at mænds hjerner gennemsnitligt vejer cirka 150 gram mere end kvinders, idet gennemsnitsvægten for en kvindes hjerne er cirka 1.250 gram, mens den for en mands hjerne er cirka 1.400 gram. Men det er først for nylig, vi har opdaget, at forskellen i vægt ledsages af en forskel i antallet af celler. Vi ved nu, at en kvinde gennemsnitligt har cirka 19 milliarder nerveceller i hjernebarken, mens mænd i gennemsnit har cirka 23 milliarder.

Gennemsnitligt har mænd altså 4 milliarder (eller 17 procent) flere nerveceller i hjernebarken end kvinder. Vi kender ikke årsagen til denne kønsforskel. Vi ved heller ikke, hvad mændene bruger de flere nerveceller til, men forskellen er overraskende stor i sammenligning med andre kønsforskelle - også set i lyset af vores daglige erfaringer. Men som en mandlig kollega engang sagde til mig: »Jeg ved ikke, hvad andre mænd bruger de der 4 milliarder nerveceller til, men jeg bruger mine til at forstå kvinder. Og det kan jeg godt sige dig, Bente, 4 milliarder ekstra, det er slet ikke nok!«.

Mandens overskud af nerveceller er ikke umiddelbart lokaliseret til bestemte områder af hjernen (som for eksempel den del af hjernebarken, der styrer arme og ben), men derimod fordelt over hele hjernebarken. Det større celleantal skyldes altså ikke udelukkende kønsforskelle i legemsstørrelse og muskelmasse. Deler man de to køn op og sammenligner mænd og kvinder hver for sig, er der ikke nogen sammenhæng mellem kropsstørrelse og antallet af nerveceller i hjernebarken hos nogen af kønnene. En stor flot mand kan ikke stå foran spejlet om morgenen og føle sig tryg ved, at hans hjerne strutter af celler, han kan sagtens have færre end det klejne avisbud, der netop smuttede forbi.

Samtidig med kønsforskelle i nervecelleantal ses en tilsvarende kønsforskel, når man undersøger nervecellernes fraførende ledningsbaner. Disse ledningsbaner kaldes axoner, og deres funktion er at forbinde nervecellerne med hinanden. Mænd har gennemsnitligt 16 procent længere axoner end kvinder. Det bliver ofte sagt, at kvinders hjerner har et mere udbygget fibernetværk end mænd, og at de har flere forbindelser mellem hjernens to halvdele. Det skulle forklare, hvordan kvinder tilsyneladende er i stand til at foretage sig flere ting på samme tid. Dette har i de senere år vist sig næppe at være rigtigt. Når mænd er 20 år gamle, har de gennemsnitligt en samlet axonlængde i hjernen på 176.000 km, svarende til fire en halv gang rundt om ækvator. Til sammenligning har en jævnaldrende kvinde en axonlængde på 149.000 km.

Er det så en fordel at have mange nerveceller og lange fibre? Og hvori består i givet fald fordelen - hvordan ses den i færdigheder og adfærd? Der er ingen forskel i intelligenskvotienten (IQ) mellem mænd og kvinder. Det kan ikke undre nogen, for de fleste IQ-test er netop skruet sammen, så de