0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kronik: Minoritetsmassakrer på film har konsekvenser

Mener Hella Joof virkelig, at selvmordet skal være forløsende for den handikappede pige?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg selv, der er født lesbisk og med muskelsvind, glædede mig over det seksuelle frisind i ’Se min kjole’, men Charlottes handikapbegrundede selvmord slog mig næsten omkuld«, skrier dagens kronikør. Foto fra filmen

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Siden filmen blev opfundet i 1895, har mange minoriteter måttet lade livet på lærredet.

Hella Joofs seneste film, ’Se min kjole’, er et vidnesbyrd om, at filmens udrensningshistorie langtfra er forbi.

Filmen har fået en blandet modtagelse, men én ting var anmelderne enige om: ’Se min kjole’ indgyder unge piger håb!

Her burde nogen nok have indskudt, at det kun gælder unge piger, der ikke tilfældigvis har et handikap. For mens incestofre, eksprostituerede og lesbiske overlever med rimelige tilværelser i udsigt, er selvmord den eneste udvej for Charlotte, der har sklerose.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere