I år er det 25 år siden, at det besatte hus Allotria blev ryddet og jævnet med Nørrebros jord. (datoen for hændelse var den 11. januar 1983). Som det vil være mange bekendt, valgte Allotrias beboere og nogle enkelte gæster, heriblandt undertegnede, at forlade huset i en gravet tunnel. I stedet for alternativt at blive i huset og involvere sig i en voldelig konfrontation med det af Københavns Kommune udkommanderede politi.
Det bør også nævnes, at politiets aktion mod Allotria blev betegnet som den største politiaktion siden Anden Verdenskrig. At Allotrias besættere valgte en kreativ og ikkevoldelig løsning i en situation, som på alle måder lagde op til det modsatte, er efter min mening et eksempel til efterfølgelse ikke mindst i forhold til nutiden, hvor såvel unge som gamle fremturer med dårlig kommunikation, manglende humor og ulovligheder i form af gadeslagsmål, hærværk, brandstiftelser og sidst, men ikke mindst trusler på livet mod karikaturtegnere og andre kunstnere. For at min beretning og jeg ikke skal virke helt uforståelig, er jeg dog nødt til ganske kort at fortælle om min baggrund. I 1981 forlod jeg maoistungdomsorganisationen Kommunistisk Arbejderungdom, som var det daværende Kommunistisk Arbejderpartis ungdomsorganisation, pga. revolutionær træthed.
