0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
 THOMAS BORBERG (arkivfoto)
Foto: THOMAS BORBERG (arkivfoto)

Betalingsring. København viser vilje til store visioner. Det kan derfor undre, at overliggeren ikke sættes højere, når det kommer til visioner for, hvordan vi løser de trafikale problemer

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Bæredygtig bevægelse i byen

København har ikke brug for en asocial digital voldgrav, men en intelligent trafikløsning.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Forestil dig en råkold februarmorgen. Udenfor står folk og småfryser i regnen ved busstoppestedet. Imens sidder du i en T-shirt i din dejlige, varme bil og lytter til morgenradioen.

Om lidt kommer bussen til de ventende passagerer og tilbyder dem en ukomfortabel ståplads i en bus, hvor indeklimaet er belastet af dårlig luft og høj luftfugtighed. Mens de kæmper om pladsen i bussen, får du lige ordnet et par fortrolige telefonsamtaler i ro og mag, alt imens du langsomt glider gennem morgentrafikken på vej til arbejde.

Sammenlignet med komforten ved privatbilismen er den kollektive transport som oftest designet som en taberoplevelse – nærmest som en form for afstraffelse. Derfor foretrækker rigtig mange pendlere at sidde alene bag rattet i deres private bil frem for at benytte den kollektive transport. Det kan man vel egentlig ikke fortænke folk i?

Problemet er blot, at det samfundsmæssigt ikke er en bæredygtig løsning. Hverken socialt, økonomisk eller miljømæssigt.

Vejnettet omkring Storkøbenhavn har nået sin kapacitetsgrænse. Ifølge S og SF’s beregninger spilder vi dagligt 130.000 timer i trafikken på grund af overbelastning og trængsel på vejene. Det er en samfundsøkonomisk belastning på 7 mia. kroner årligt.

Frem til 2020 forventes trafikintensiteten at stige med yderligere 10 pct., hvilket vil betyde en yderligere tilpropning med ventetider, der langt vil overstige de 10 pct., netop fordi vejnettet flere steder allerede har nået sin maksimale kapacitet. Hertil kommer alle de skadelige virkninger af den afledte forurening.

Udfordringerne er altså til at få øje på. Hvis ikke vi skal gå til i bilos og købe os fattige i anlæg af nye veje, skal vi have reduceret belastningen af vejnettet og mindsket forureningen. Og det skal ske samtidig med, at vi øger fleksibiliteten og mobiliteten på arbejdsmarkedet.

Rejsetid er en konkurrenceparameter, uanset hvilken transportform vi taler om. Alverdens storbyer står med de samme trafikale udfordringer, og politikere og byplanlæggere spejder rundt i verden efter innovative løsninger, der kan imødekomme behovet for en bæredygtig urban mobilitet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden