0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Morgenstemning efter 400-års-natten

Nordmændene fejrer deres nationale uafhængighed i dag. Men er de overhovedet kulturelt uafhængige af Danmark?

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hvad er det, de har gang i, nordmændene? Hvorfor render de rundt i folkedragter år efter år, hver gang det bliver 17. maj? Det er deres nationaldag, men helt ærligt, i Danmark kan vi godt fejre grundlovsdag i en behersket tone uden bondedragter fra fordums tid og uendelige optog med hornorkestre og pyntede brandbiler.

Enhver, der har været i Norge eller set norsk tv 17. maj, ved, at dagen er en euforisk festdag. Alle, der kan, er på gaden for at høre taler og se optog, gerne med det norske flag i hånden. Årets kommende studenter klæder sig i røde kedeldragter og kører rundt i smadrede biler. Der er folkefest for børn og barnlige sjæle – lir og lagkage, masser af lagkage. Dagen slutter med fest og god mad. For traditionalister består middagen af fed norsk rømmegrød med kanelsukker og smør efterfulgt af fårepølse, fenalår og skinke med fladbrød og godt med øl. Men hvorfor al den festivitas?

En del af forklaringen er, at 17. maj ikke blot er Norges pendant til vores 5. juni. Den danske grundlovsdag markerer som bekendt afskaffelsen af enevældet og det første spæde spadestik til det demokrati, vi har i dag. Det gør Norges nationaldag for så vidt også, men for nordmændene ligger der meget mere i det.

Efter Napoleonskrigene måtte Danmark afstå Norge til Sverige. Det udnyttede nordmændene og erklærede sig selvstændige 17. maj 1814. Landet blev godt nok tvunget ind i en union med Sverige kort tid efter, men det var på andre og friere vilkår end under de mange års danske herredømme. Man fejrer kort sagt uafhængigheden af en detroniserende overmagt, omtrent som amerikanerne gør 4. juli.

Netop derfor er det ikke vanvittig morsomt at være dansker i Norge på denne dag. År efter år kommer politiske og kulturelle 17. maj-talere helt mekanisk ind på de mørke år, hvor de ondsindede ’danskekonger’ herskede over det norske folk. Det var den lange periode fra slutningen af middelalderen og frem til 1814, der siden blev døbt 400-års-natten – af nordmændene. Danskekongerne tvang de hårdt prøvede nordmænd til at skrive og tale et stærkt fordansket sprog, man udnyttede norske naturressourcer og efterlod landet i fattigdom.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden