Lyt til artiklen
For 20 år siden var jeg i Beijing i flere uger, mens unge kinesiske studerende førte an i den hidtil største udfordring af Kinas Kommunistpartis enevælde i nationens dengang 40 år lange historie.
Jeg snakkede med studenterlederne, der havde lavet kommandocentral omkring ’Monumentet til Folkets Helte’, om, hvad de egentlig ville. »Demokrati«, lød det korte svar. »Hvem skal så have stemmeret?« spurgte jeg. »Det skal vi – akademikerne«, svarede de. »Hvad så med arbejderne?« »Måske«, lød det efter nogen tøven.
