Når brandfolk kommer ud til en gårdbrand, fokuserer de først på at forhindre ilden i at brede sig til de bygninger, som endnu ikke er i brand.
Når branden er inddæmmet, rettes indsatsen mod at slukke ilden dér, hvor det brænder. Til sidst, når branden er slukket, kan man gøre skaderne op og beslutte, om der er behov for og ressourcer til at erstatte nedbrændte eller skadede bygninger med nyt byggeri. Blandt naturforvaltere har disse principper vundet indpas det sidste årti under navnet ’Brandmandens Lov’. Loven bygger egentlig blot på sund fornuft, men sammenfatter enkelt og instruktivt biologers lange erfaring med, hvordan man bedst prioriterer indsatsen for at beskytte naturens mangfoldighed.



























