Forestil dig, at man inden for musikindustrien besluttede, at gammel musik fremover kun skulle bevares i arkivet hos Danmarks Radio, at musik kun måtte komponeres af uddannede personer fra musikkonservatoriet, og at man skulle have tilladelse af komponisten, før man måtte spille musikken.
Hvad ville der så ske? Sandsynligvis ville der stadig blive både komponeret og spillet en del udmærket musik, og vi ville slippe for al den ørestøj, som skyldes dårligt uddannede komponister og musikere. De udøvende musikere ville nok også opnå en mere anstændig indkomst frem for de kummerlige forhold, som mange amatør- og undergrundsmusikere i dag tilbydes. Altså på én gang en sikring af forbrugerne mod dårlig smag og uprofessionalisme og samtidig en beskyttelse af de gode, succesfulde musikere mod forstyrrende konkurrence fra plattenslagere. Alligevel vil nogle måske komme til at savne det mere rebelske og eksperimenterende, hvoraf noget vil være med til at udvikle musikken i fremtiden. Meget musik ville blive bevaret på cd’er, men måske ville vi miste nogle traditionelle fødselsdags- og skålsange og den slags, som kun holdes i live i lokale traditionelle sammenkomster. Uanset hvor meget man så hader punkmusik eller klassisk barok, så er de fleste nok glade for den kunstneriske frihed, så længe den også omfatter friheden til at slukke for radioen, når den spiller noget, vi ikke kan lide. Enhver indskrænkning af den kunstneriske frihed vil gå ud over bredden i musikken, og hele tankegangen er os så fremmed, at vi kun kan forestille os det ske i eksotiske lande som Nordkorea og den slags.
