Økologi er populært som aldrig før, og det boomer med økologiske varer, overalt hvor vi er.
Økologiske fødevarer, økologiske frisører, økologisk maling, økologisk tøj, økologiske klubber, økologiske cremer og meget, meget mere. Omsætningen af økologiske varer steg fra 2006 til 2007 med 33 procent, og kurven fortsætter opad. De gængse forklaringer på denne stigning lyder: »Forbrugerne har fået flere penge mellem hænderne«, »Økologi er sundere«, »Det er tilknytningen til en bestemt livsstil, der tæller« eller »Forbrugerne bekymrer sig om natur og miljø«. Disse, og et utal af andre begrundelser, skaber tilsammen et billede af, hvorfor forbruget af de økologiske varer er stigende. Men det økologiske valg kan ikke udelukkende forklares ud fra en ideologi og et rationale om sundhed, miljø og status. Økologi er også blevet et hot emne, fordi økologitanken passer ind i et alment menneskeligt tankemønster, og fordi vi kan lide at have visse forholdsregler, som vi kan agere ud fra. Forbrugeren køber ikke blot økologisk, fordi det er det sundeste, det bedste for miljøet eller giver status i samfundet, men også fordi det passer til den måde, vi mennesker tænker og forstår verden på. Samtidig repræsenterer det statskontrollerede ø-mærke en menneskelig tiltro til autoriteter og et behov for at leve ud fra bestemte retningslinjer. En generel opfattelse af økologi er, at det økologiske landbrug karakteriseres som det rene landbrug. Dette står i modsætning til det konventionelle landbrug, der anvender sprøjtemidler og kunstgødning og derfor betragtes som mere urent og unaturligt. Økologiske varer beskrives som et renere valg for både naturen, dyrene og vores egen sundhed. Vi vælger økologisk mælk, fordi ø-mærket fortæller os, at køerne har græsset ude i naturen. Og vi vælger økologiske cremer og makeup, fordi vi får at vide, at de er produceret af naturlige produkter uden hormonforstyrrende og skadelige stoffer, som forurener vores krop og miljø. Men ud over at ø-mærket fortæller os, at varen er produceret under bestemte statskontrollerede forhold og uden skadelige stoffer, ligger der også en mere elementær årsag til grund for vores valg af økologiske varer. En betydningsfuld tradition inden for antropologien beskæftiger sig med, hvordan mennesket er styret af overordnede strukturer og tænker i modsætningspar. Vi forstår fænomener og begreber ud fra deres modsætning, som de altid står i relation til. Eksempelvis opfattes helten i en actionfilm som god, netop fordi vi ser ham i forhold til skurken, der er ond. Vi forsimpler figurerne, strukturerer og organiserer dem i nogle kasser, for at skabe en orden, vi kan forstå. Tankemæssigt er det nemmere at forholde sig til en verden, der består af modsætninger og ikke et utal af nuancer. Disse modsætningspar forstås derfor som ’gode at tænke med’. Ved at sætte retningslinjer og bestemte regler op, som vi kan følge, bliver verden på forunderlig vis nemmere at gebærde sig i. Økologi repræsenterer det rene valg, og på den måde passer den økologiske tanke til vores tankemønster om at inddele fænomener i modsætningspar. Så når vi står nede i supermarkedet med en økologisk broccoli i den ene hånd og en konventionelt dyrket ditto i den anden, er vores valg styret af en forestilling om, at den økologiske broccoli er renere end den konventionelt dyrkede broccoli, som indeholder urene og skadelige stoffer for miljøet og vores krop. Det er dog vigtigt at pointere, at den sort-hvide inddeling af verden nærmere er en symbolsk refleksion af virkeligheden og ikke en absolut sandhed. Eksempelvis påviser en ny undersøgelse fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, at økologisk landbrug ikke altid gavner miljøet og derfor ikke nødvendigvis er den reneste løsning. Broccolien er derfor ikke nødvendigvis det reneste valg, hvis man tænker på den totale miljøpåvirkning, men inde i vores hoved repræsenterer broccolien renhed. Økologitanken er relateret til værdier, der knytter sig til diskussionen om bæredygtighed og miljøbevaring i en større klimadebat. Her er økologi blevet et moralsk alternativ til sprøjtebehandlede varer. Det danske statskontrollerede ø-mærke tildeles produkter, der lever op til bestemte krav inden for økologisk dyrkning og produktion, og bliver dermed en indikator for de rene, naturlige varer. Det er den danske stat, der fører kontrol med både produktion, forarbejdning og pakning af økologiske produkter, og det er altså en autoritativ institution, der udstikker og kontrollerer brugen af ø-mærket. Når vi igen står nede i supermarkedet med broccolierne i hånden, er det derfor ikke kun vores egen individuelle mening, der påvirker vores valg af broccoli. Vi er til dels påvirket af moralske og ansvarsetiske overvejelser, der er skabt ud fra samfundets værdi- og miljødebatter, men vi er i høj grad også styret af en tro på, at ø-mærket er det rette valg, fordi broccolien er officielt godkendt af en stor autoritet i Danmark. Som mennesker søger vi efter sandheder og prøver at træffe de rette valg i livet. Her fungerer ø-mærket som autoritativt pejlingsmærke, når vi i supermarkedet skal vælge, hvilke varer der skal i indkøbskurven. Samtidig bliver ø-mærket det helt konkrete symbol, der skiller rent fra urent i vores tankestrukturer og organisering af fødevarer. I visse samfund udstikker religion og religiøse forskrifter sandheder og retningslinjer for menneskers gøren og laden. I Danmark knytter vi nærmere vores valg og handlinger til blandt andet værdier vedrørende økologi, bæredygtighed og miljøbevarelse. Fælles er, at jo mere vi kan træffe vores valg ud fra allerede udstukne retningslinjer, desto mindre udsættes vi for tvivl i vores valg, og desto nemmere bliver det at foretage valgene. Ø-mærket er dermed både en repræsentation af sandheden og det rette valg og en afspejling af den rene produktionsform og de rene fødevarer. Tanken om opdelingen mellem det rene og det urene er en meget udbredt måde at inddele verden i og knyttes mange steder til en religiøs praksis. Religion kommer derfor til at spille en vigtig rolle i forhold til produktion af sandheder og retningslinjer. Jøderne retter sig efter kosherreglerne, der inddeler fødevarer i rene og urene kategorier. Det hebraiske ord kosher betyder ’egnet’ eller ’ren’ og angiver, om en fødevare er tilladt at spise. På samme måde inddeler islam i halal og haram som regler for, hvad man må og ikke må spise. Svin er et eksempel på et dyr, der betragtes som urent. Halal betyder tilladt og er dermed indikator for mad, som man godt må spise. Haram derimod betyder forbudt og henviser, i denne henseende, til fødevarer, man ikke må spise. Ø-mærket og de religiøse regler er derfor begge, med deres autoritative status, med til at skabe kategorierne inden for det rene og urene. Ved at samfund deler samme opfattelse af, hvad og hvordan man kategoriserer rent og urent, skabes en fælles forståelse af verden og en accept af de gældende spilleregler. Det er ikke kun i forbindelse med fødevarer, at man taler om ophøjelse af det rene. Ritualer, der omhandler renselse, er vidt udbredte både i Vesten og andre steder i verden. Når muslimer træder ind i en moske, skal skoene af, og ansigt, hænder og fødder skal vaskes. Den reelle renselse, som opnås ved at vaske sig, har en mindre konkret effekt, og ritualet betragtes først og fremmest som en symbolsk rensende handling. At rense sig, og dermed opnå renhed, kan altså ses som målet i hellige renselsesritualer, men prøv også at sammenligne med moderne udrensnings-kure. Disse kan på samme måde opfattes som ritualer, der har til formål at gøre kroppen fri for urene affaldsstoffer. Renselsesritualer er altså forskellige overalt i verden, men ofte med det fælles formål at opnå adskillelse fra det urene. I moderne vestlige samfund er der en stor bevidsthed om, hvad man fylder kroppen med gennem mad og drikke. Mange ønsker at frigøre sig fra urene elementer såsom affalds- og giftstoffer. Ligesom den stigende økologiske bølge er en del af en aktuel miljødebat, er detox-kure og tarmskylninger en del af tidens trend, der knytter sig til tanken om det rene miljø og den rene krop. Vi vil gerne afgifte og rense vores kroppe. Detox betyder direkte ’afgiftning’ af kroppen, og kurene er blevet lanceret af ernæringskonsulenter som en renselsesproces med fokus på velvære samt fysisk og mental renhed. Specialist i ernæringspædagogik og psykologi Lasse Skovgaard forklarer til bladet Samvirke, at kostfilosofier bl.a. er meningsfulde, netop fordi de sætter kostvalgene i system og giver mental ro. Skovgaard er altså inde på en lignende pointe angående kostregler og diæter som vores pointe om økologi og ø-mærket. Nemlig at systemer og retningslinjer for, hvad der påstås at være rent og rensende for vores krop, guider os i vores valg og er med til at skabe orden og ro i vores hoveder. Hvad enten det er en specifik kostfilosofi som detox-kure eller økologitanken og ø-mærket, der betinger vores valg, er der i begge tilfælde tale om en strukturering, som gør det nemmere at manøvrere i verden. Faren ved alle kostfilosofier er dog, som Lasse Skovgaard også omtaler, at de er hulens attraktive, fordi de giver klare anvisninger på de rette valg i en sundhedsdebat, der er nærmest umulig at finde rundt i. Detox-kure problematiseres jævnligt af læger og fagfolk, som mener, at konsekvente udrensnings-kure blot skyller gode bakterier, vitaminer og mineraler ud af kroppen. Derfor kan de være direkte skadelige. Opdelingen i rent og urent, sundt og usundt, godt og ondt er netop en forsimpling af verden og er af symbolsk betydning. Opdelingen virker attraktiv og let forståelig, fordi vi rent tankemæssigt forstår verden i modsætninger. Men derfor behøver opdelingen ikke nødvendigvis at afspejle det entydige rigtige eller rene. På samme måde som værdien og symbolikken af renselse i religiøse ritualer er vigtigere end selve den konkrete rengøring af kroppen, kan detox-kure og valg af økologiske varer opfattes som symbolske handlinger, der betyder mere end selve handlingen. Så når vi vælger at købe den økologiske broccoli, er det, fordi vi ønsker et rent produkt, og fordi økologi i Danmark fremstår som det rene valg. At der så er jord på broccolien, betyder ikke noget i denne sammenhæng. Det er netop den symbolske renhed, som broccolien står for, og som vi finder tiltalende. Hvad der beskrives som rent ét sted, kan andre steder kategoriseres som urent. Det er derfor også vigtigt at forstå en tendens eller et ritual som knyttet til en tid og et sted, idet historiske, kulturelle og sociale forhold altid har betydning for vores måde at gå til verden på. Kategorierne er ikke endegyldige, men netop foranderlige, da de påvirkes og ændres i takt med omgivelserne. Hvor jord på broccolien i ét tilfælde er forbundet med økologi og renhed, bliver jord på eksempelvis vores stuegulv til noget urent. Inden for økologien findes der undtagelser, hvor grænsen mellem ren og uren bliver sløret. En svensk undersøgelse har påvist, at økologiske æg indeholder mere af giftstoffet dioxin end konventionelt dyrkede æg, da giftstoffer i luften udenfor udsætter de økologiske høns for forurening. Dioxinsagen rykker således ved forestillingen om de økologiske produkter som rene og ubesmittede, og udfordrer dermed vores kategorier. De økologiske æg er et eksempel på, hvordan vores opdeling i ren og uren først og fremmest er et symbolsk værktøj, som er godt at tænke med. Så når forbruget af økologiske varer er stigende, er det ikke kun, fordi det er sundest, mest miljørigtigt eller giver status. Det er også, fordi økologi med sit ø-mærke i vores samtid og samfund har status af at være det rene og ubesmittede, og fordi opdelingen mellem rent og urent passer til vores måde at tænke om verden på.
