Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kassetænkning. »Vi er nødt til at begynde at overveje, hvordan vi kan omstrukturere henvisningspraksis og den pædagogiske praksis i skoler og børnehaver«, mener dagens kronikør.

Kassetænkning. »Vi er nødt til at begynde at overveje, hvordan vi kan omstrukturere henvisningspraksis og den pædagogiske praksis i skoler og børnehaver«, mener dagens kronikør.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Da Emma blev ramt af kassetænkning

Antallet af børn i specialundervisning er steget 40 pct. For de højt fungerende børn er det den dårligste og dyreste løsning.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

I de fleste vestlige lande oplever man i disse år en sand eksplosion i antallet af børn, som får en psykiatrisk diagnose. Det er især varianter af ADHD (Damp, red.) og autismediagnoser, som er i stærk stigning, og man kan ikke umiddelbart forklare hvorfor. Fra 2001 til 2007 er antallet af skoleelever i specialundervisning steget med 40 procent, og der ses især en voldsom stigning i børn med problemer i forhold til sociale færdigheder.

Diagnoserne giver en lang række problemer for børn, forældre, pædagoger, lærere og samfund i det hele taget. Nogle af disse problemer skyldes måske, at vi ikke endnu har fundet måder at håndtere det store antal børn på, men stadig håndterer dem, som vi gjorde, da der var tale om få børn.

Emma er f.eks. en skøn pige på seks år, som jeg kender, og som i år har fået en variant af autismediagnosen. Hun er højt begavet, kvik, køn og har venner, som hun er stærkt knyttet til. Men mange ting er svære for Emma: f.eks. når planer ændres, når hun skal skifte aktivitet, når hun skal koncentrere sig om en opgave og måske skal acceptere, at den ikke bliver perfekt. Hun kan blive rasende og ulykkelig, når hun kommer til at tegne uden for stregerne i sin malebog, eller når hun skal ud ad døren derhjemme for at komme hen til en veninde – som hun i øvrigt gerne vil lege med.

Men Emma kan også til en vis grad ’styre sig’, så i børnehaven har pædagogerne ikke bemærket, at der er noget alvorligt anderledes med hende: Det er først, når hun kommer hjem, hun reagerer. Forældrenes venner og familie ser det heller ikke, for når de er sammen, opfører Emma sig som de fleste andre børn. Først når de kommer hjem, går hun ’amok’, fordi presset af alt det uvante har været for stort for hende.

Emmas forældre har derfor selv måttet tage kontakt til kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), som straks sendte Emma videre til et langvarigt udredningsforløb på et psykiatrisk børnehospital. Her har Emma så fået en diagnose og en anbefaling om massiv støtte i skolen, som hun i mellemtiden er begyndt i, og som hun er rigtig glad for.

På netop dette punkt starter problemerne. En diagnose kan tjene mange formål: Den kan bl.a. give de voksne omkring et barn mulighed for at se, hvilken type problemer barnet har, og dermed hjælpe barnet på en konstruktiv og udviklende måde. En diagnose tjener også det formål, at den åbner for at kunne give støtte til barnet.

Det er formen på denne støtte og den hjælp, barnet får, som imidlertid er et problem, fordi den måde, hvorpå vi i dag har organiseret støttemulighederne, lader både barn, forældre og samfundet generelt i stikken.

Vigtig social læring
Emma er som sagt en højt begavet pige, og hun kommer fra en ressourcestærk familie. Emma er det, man kalder højt fungerende, og i et livslangt perspektiv vil det være sandsynligt, at hun vil kunne få en uddannelse, familie og job og dermed blive i stand til at klare sig selv.

Disse fremtidsudsigterer imidlertid helt afhængige af, hvad vi gør for Emma lige nu! Hvis Emma bliver sendt på en specialskole, kommer hun sammen med en masse børn, som er langt dårligere fungerende på en række områder end hun selv, og som virkelig har brug for det meget beskyttende miljø, som en specialskole tilbyder. Hun får ingen eller kun få kammerater, som hun kan lære af.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden