0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Kassetænkning. »Vi er nødt til at begynde at overveje, hvordan vi kan omstrukturere henvisningspraksis og den pædagogiske praksis i skoler og børnehaver«, mener dagens kronikør.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.


Da Emma blev ramt af kassetænkning

Antallet af børn i specialundervisning er steget 40 pct. For de højt fungerende børn er det den dårligste og dyreste løsning.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I de fleste vestlige lande oplever man i disse år en sand eksplosion i antallet af børn, som får en psykiatrisk diagnose. Det er især varianter af ADHD (Damp, red.) og autismediagnoser, som er i stærk stigning, og man kan ikke umiddelbart forklare hvorfor. Fra 2001 til 2007 er antallet af skoleelever i specialundervisning steget med 40 procent, og der ses især en voldsom stigning i børn med problemer i forhold til sociale færdigheder.

Diagnoserne giver en lang række problemer for børn, forældre, pædagoger, lærere og samfund i det hele taget. Nogle af disse problemer skyldes måske, at vi ikke endnu har fundet måder at håndtere det store antal børn på, men stadig håndterer dem, som vi gjorde, da der var tale om få børn.

Emma er f.eks. en skøn pige på seks år, som jeg kender, og som i år har fået en variant af autismediagnosen. Hun er højt begavet, kvik, køn og har venner, som hun er stærkt knyttet til. Men mange ting er svære for Emma: f.eks. når planer ændres, når hun skal skifte aktivitet, når hun skal koncentrere sig om en opgave og måske skal acceptere, at den ikke bliver perfekt. Hun kan blive rasende og ulykkelig, når hun kommer til at tegne uden for stregerne i sin malebog, eller når hun skal ud ad døren derhjemme for at komme hen til en veninde – som hun i øvrigt gerne vil lege med.

Men Emma kan også til en vis grad ’styre sig’, så i børnehaven har pædagogerne ikke bemærket, at der er noget alvorligt anderledes med hende: Det er først, når hun kommer hjem, hun reagerer. Forældrenes venner og familie ser det heller ikke, for når de er sammen, opfører Emma sig som de fleste andre børn. Først når de kommer hjem, går hun ’amok’, fordi presset af alt det uvante har været for stort for hende.

Emmas forældre har derfor selv måttet tage kontakt til kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning), som straks sendte Emma videre til et langvarigt udredningsforløb på et psykiatrisk børnehospital. Her har Emma så fået en diagnose og en anbefaling om massiv støtte i skolen, som hun i mellemtiden er begyndt i, og som hun er rigtig glad for.

På netop dette punkt starter problemerne. En diagnose kan tjene mange formål: Den kan bl.a. give de voksne omkring et barn mulighed for at se, hvilken type problemer barnet har, og dermed hjælpe barnet på en konstruktiv og udviklende måde. En diagnose tjener også det formål, at den åbner for at kunne give støtte til barnet.

Det er formen på denne støtte og den hjælp, barnet får, som imidlertid er et problem, fordi den måde, hvorpå vi i dag har organiseret støttemulighederne, lader både barn, forældre og samfundet generelt i stikken.

Vigtig social læring
Emma er som sagt en højt begavet pige, og hun kommer fra en ressourcestærk familie. Emma er det, man kalder højt fungerende, og i et livslangt perspektiv vil det være sandsynligt, at hun vil kunne få en uddannelse, familie og job og dermed blive i stand til at klare sig selv.

Disse fremtidsudsigterer imidlertid helt afhængige af, hvad vi gør for Emma lige nu! Hvis Emma bliver sendt på en specialskole, kommer hun sammen med en masse børn, som er langt dårligere fungerende på en række områder end hun selv, og som virkelig har brug for det meget beskyttende miljø, som en specialskole tilbyder. Hun får ingen eller kun få kammerater, som hun kan lære af.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?

Forsiden