At kastanjerne stod med lys. Øjet græder, fordi det mister det, det ikke længere ser, og det erindrede landskab kommer krybende tilbage. Udsigten mellem egetræerne, over det lave hegn.
Haven med hækken og den brede åbning mod den mørkere plæne, frugthaven. Bag nøddehegnet markerne med deres søvnige bølgen, lyset der stryger gennem kornet, hjulsporenes parallelle løb op over bakketoppen, de kurver der er, en orden der ikke er til at komme uden om.



























