0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tøgers falske fremstilling af tamilsagen

Sejren har mange fædre: Kronikøren vil også være en af dem.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Rigsret. Erik Ninn-Hansen på vej for retten marts 1994.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Sejren har mange fædre, men nederlaget er faderløst, skrev Ted Sorensen, den afdøde rådgiver og taleskriver for præsident John F. Kennedy i USA.

Så langt behøver man dog ikke at bevæge sig for at se maksimen bekræftet. Man kan nøjes med at slå op i Politiken, der i pinsen lagde spalter til et mageløst forsøg på at kanonisere afdøde Tøger Seidenfaden og Nils Ufer som hovedpersoner i afsløringen af tamilsagen.

I forbifarten får bladet trampet begrebet kildebeskyttelse grundigt under fode, samtidig med at Folketingets sagesløse ombudsmand hænges ud som påstået kilde for Nils Ufer. Den rolle bestrider ombudsmanden ganske vist selv, men han skal på et tidspunkt have nikket på en sådan måde, at Tøger Seidenfaden opfattede ham som journalist Ufers anonyme deep throat. Og kun derfor fik journalisten lov til at skrive sin historie.

Skal man le eller grine?

Foreløbig kan det konstateres, at Politikens omhu for den historiske sandhed om den største politiske skandale i nyere tid synes lige så løst funderet som den journalistiske substans og etik i samme sag.

LÆS OGSÅ

Artiklerne om tamilsagen set med Tøgerbriller blev bragt i Politiken som et forskræp til markedsføringen af journalist Stig Andersens portrætbog om Tøger Seidenfaden. Her får Seidenfaden tilsyneladende frit spil til at fremstille sig selv som redaktionel dukkefører for den uregerlige Nils Ufer, mens denne dækkede tamilsagens juridiske efterspil i Weekendavisen. Desværre med den effekt, at makkerparret Ufer-Tøgers indsats bliver blæst op til ukendelighed.

Det var hverken Nils Ufer eller Tøger Seidenfaden, der fik tamilsagen til at rulle. Det var mig.

Det var derfor heller ikke Ufer, der »som den første fik afsløret potentialet i sagen«, som Seidenfaden hævder i uddraget fra bogen. Nils Ufers og Tøger Seidenfadens fælles indsats begrænser sig især til afhøringerne af centrale embedsmænd i den særlige undersøgelsesret ledet af højesteretsdommer Mogens Hornslet, dvs. længe efter at afdækningen var sat på journalistiske og juridiske skinner. Og i øvrigt længe efter at Seidenfaden havde afskrevet tamilsagens afsløring som »et overflødigt efterspil«.



Tøger Seidenfaden tager højtideligt æren for »Nils Ufers menneskelige og journalistiske fuldbringelse« – ham om det.

Men når han uimodsagt slipper af sted med at gøre Weekendavisen til selve arnestedet for afsløringen af Erik Ninn-Hansen – »Det var i Weekendavisens spalter ’Hansen-gate’ blev født« – og for Schlüterregeringens fald og den efterfølgende rigsretssag – »Og det var på ’redaktionsgangen’, nogle af de mest fældende artikler i tamilsagen blev skrevet« – så er den ahistoriske selviscenesættelse drevet så langt ud i parodien, at der er grund til at minde om, hvordan det historiske forløb faktisk var.

Som det vil være glemt, klappede dansk presse notesblokken i, efter at statsminister Poul Schlüter 25. april 1989 fra Folketingets talerstol erklærede: »Den foreliggende sag er belyst tilstrækkeligt, og ansvaret var regeringens og justitsministerens«. Hvorefter han føjede til: »Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet«.

LÆS OGSÅ

De journalister og medier, som gennem foråret 1989 havde dækket sagen og ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansens redegørelse om Ninn-Hansens ulovlige udelukkelse af tamilske flygtningefamilier fra Sri Lanka, begravede sagen i tavshed. To dage efter ’gulvtæppetalen’ var medierne tømt for tamilstof. Hovedhistorien i de fleste aviser var den senere landstræner Morten Olsens 100-kamps jubilæum med en 2-0-sejr over Bulgarien.

Politiken dryssede undertiden en velsmurt leder i såret, men kun månedsbladet Press tog for alvor fat. Med Claus Kjærby, Kim Bildsøe Lassen og Lone B. Petersen som skribenter ydede bladet en behjertet indsats med en 150-siders rapport om 59 tamilske familiers oplevelser under forsinkelsen af deres familiesammenføring.

Pressrapporten fik Tøger Seidenfaden til på lederplan at minde om, at tamilsagen var en skandale, men også Press og Seidenfaden lod derefter sagen falde.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce