0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Medborgerkonti - bidrag til en velfærdsreform

Med såkaldte medborgerkonti erstattes en del af de nuværende skattebetalinger med en individuel opsparing. Herved sænkes marginalskatterne, samtidig med at en del af befolkningen selv kommer til at betale for en række offentlige velfærdsydelser. De økonomiske vismænd uddyber deres forslag her.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der føres for tiden en intensiv debat om behovet for velfærdsreformer. Debatten handler først og fremmest om vort overførselssystem. Kan vi nedbringe antallet af personer, der er afhængige af indkomstoverførsler? Hvilke reformer vil det i givet fald kræve, og kan reformerne gennemføres uden at sætte de grundlæggende kvaliteter ved den danske velfærdsmodel over styr?

I den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd har vi søgt at give et nyt bidrag til diskussionen om disse afgørende spørgsmål. I dette indlæg vil vi beskrive et af de mere utraditionelle reformforslag, vi har fremlagt i den nye vismandsrapport. Forslaget bygger på et system med såkaldte medborgerkonti. Systemet indebærer, at en del af de nuværende skattebetalinger omlægges til en obligatorisk individuel opsparing. Herved reduceres marginalskatterne. Til gengæld vil den velstående del af befolkningen komme til at betale nogle af de offentlige velfærdsordninger selv. Systemet vil derved lede til en ændret adfærd især blandt den højtlønnede del af befolkningen i form af større arbejdsudbud og lavere træk på de offentlige overførsler. Beregninger viser, at den samlede velstand vil kunne øges, og at ingen vil blive stillet ringere end i dag.

Først lidt om baggrunden for forslaget: En af målsætningerne for velfærdsstaten er at sikre en vis udjævning af indkomsterne. Denne udjævning sker i høj grad via overførselssystemet. Overførselsordningerne indebærer imidlertid to forskellige former for omfordeling, som det er vigtigt at holde adskilt. På den ene side bidrager overførslerne til at omfordele indkomster fra de velhaven