I Paris opføres for tiden Strindbergs samlede dramaer – lige fra det historiske ungdomsstykke ’Fritänkaren’ fra 1868 til vandringsdramaet ’Stora Landsvägen’ (1909), der blev hans afsked med teatret. Ja, ikke nok med det. Der er også oplæsninger fra det øvrige forfatterskab. Denne særegne bedrift skyldes et enkelt og i offentligheden ikke særlig kendt teater, Théâtre du Nord-Ouest, der ligger i en tilbagetrukken gård i rue du Faubourg Montmartre i det folkelige kvarter omkring metrostationen Grands Boulevards. Siden 1997 har teatret specialiseret sig i at bruge halvdelen af året på at præsentere dramatiske forfatterskaber i deres helhed, mens den resterende halvdel først og fremmest vies til ny inden- og udenlandsk dramatik, underlagt udvalgte temaer. I 2010 gælder det ’fængsler og mennesker’. Hidtil har Shakespeare været den eneste ikke-franske dramatiker, der har fået den sjældne ære at blive spillet i sin helhed. Resten har været: Corneille, Racine, Molière, Marivaux, Musset, Hugo, Feydeau, Claudel og Montherlant. Men nu er turen altså kommet til Strindberg, der siden oktober og frem til midten af februar 2010 fuldstændig dominerer repertoiret på teatrets to scener.
Théâtre du Nord-Ouest, der er et non profit teater, modtager beskedne offentlige tilskud og lever hovedsagelig af støtte fra teatrets venner og trofaste publikum. Skuespillere, instruktører og andre involverede lønnes på delebasis og tager sig også af de praktiske opgaver. Teaterlederen – en grånende spinkel ældre herre med levende øjne i et lidt hærget ansigt – er allestedsnærværende og sidder ofte selv i billetlugen.
