Først den gode nyhed: Det går godt for litteraturen i Danmark.
Dansk litteratur er på et højt kunstnerisk niveau, antallet af bogudgivelser er stigende, og flere danskere er blevet ivrige læsere. Især har der været store fremskridt blandt børn og unge, der faktisk læser rigtig meget. Det ved vi blandt andet fra ’Kulturvaneundersøgelsen’ i 2012.


























