Kronik afMarie Seibæk og Jørgen Jeppesen

Lad være at dø i min vagt

Lyt til artiklen

Lad være med at dø i min vagt. Det var sådan. Lad være med at dø i min vagt.

Den gamle maler var blevet indlagt nogle uger forinden. Han var dødssyg. Vi behandlede ham for lungebetændelse. Men det hjalp ikke noget. Formentlig havde han kræft, men han var for syg til, at den sag blev udforsket. Han var ved at dø. Jeg mødte ham kun en gang. Det var aften, og jeg skulle give ham penicillin intravenøst. Jeg stod vel ved sengen i fem minutter, men i den korte tid tabte jeg mit hjerte til den gamle syge mand. Han fortalte mig sin livshistorie. En beretning om at være uønsket. Jeg var ung – dengang. Meget sårbar, meget modtagelig. Havde selv lidt store tab. Han var hudløst ærlig – uden omskrivninger åbenbarede han den afgrund af smerte, som livet kan være. Nogle dage senere blev hans sag diskuteret ved middagskonferencen – et kort møde mellem afdelingens læger. Den overlæge, som tilså maleren, fortalte, at maleren havde spurgt til, om han var ved at dø. Det ville han gerne vide. For hvis det var tilfældet – hvis han var ved at dø – ville han nemlig gerne udskrives. Han ville op til nogle smukke øer i Nordsøen og dø, op til sin datter, op til de små bygder, hvor han havde malet sine bedste billeder. Der ville han finde fred og lukke sine øjne. Han så døden i øjnene. Overlægen fortalte maleren, at det nok skulle gå alt sammen, og at vi jo behandlede på lungebetændelsen. Overlægen vidste godt, at det var løgn. Jeg sad med ved bordet og sagde ingenting. Jeg var meget ung, men jeg vidste dybt i mit hjerte, at dette var meget forkert. Jeg vidste, at dette var fejhed og ondskab – på en gang. Og så døde maleren. I min vagt. Stille og roligt forlod han denne verden uden at bebrejde os det mindste. Jeg skrev dødsattesten i hånden. Med letlæselige blokbogstaver prentede jeg hans navn på blanketten med gennemslagspapir. Krydsede af i sikre dødstegn og talte med de efterladte. Fik ringet til datteren på de fjerne øer. Afsluttede sagen. På papiret. Sidenhen købte jeg en del af hans billeder. De hænger på væggen derhjemme. Motiver fra fjerne øer i sarte nuancer af gråt og grønt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her