Lyt til artiklen
Det var ikke sådan, jeg blev hverken udsendt eller hjemsendt, jeg fulgte bare mit hjerte og et skævt fransk smil, og før jeg havde set mig om, var jeg blevet udlandsdansker. Det blev til syv år plus det løse i Paris, det er ikke verdens ende, og jeg kunne være endt i langt mere eksotiske og farefulde egne af verden end den sandfarvede metropol. Men jeg gik formentlig igennem alle de samme faser som enhver anden, der i voksenlivet rykker sig selv op med rode af mere eller mindre frivillige årsager.
I starten var det intenst og vildt og helt-ude-i-tovene, hvor meget der var at absorbere. Jeg svævede rundt i permanent osmose med storbyen og skulle bare have det hele med.
