SOS, det internationale nødkald, står for: Save Our Souls.
Denne Kronik er et nødkald mod racismen i Danmark. SOS mod Racisme er tillige navnet på en antiracistisk forening, hvor jeg har været aktiv i 16 år. Da jeg startede, kæmpede vi mod nazisterne, i dag kæmper vi mod regeringen. Tidligere var vi vant til at forbinde racisme med nazismen i Tyskland, apartheidsystemet i Sydafrika og Ku Klux Klan i USA. Men i dag er Danmark et land med åbenlys racisme og diskrimination i debatten såvel som i lovgivningen. Dette blev kritiseret ved FN’s nylige bedømmelse af menneskerettighederne i Danmark. Racisme kan defineres som troen på visse racers overlegenhed over andre samt diskriminerende handlinger, der knytter sig til denne forestilling. Den biologiske racisme mistede de fleste tilhængere efter Anden Verdenskrig. Den racisme, vi oplever i Danmark i dag, er baseret på kultur og kaldes også kulturracisme. Dens doktrin er, at folk fra forskellige kulturer ikke kan leve sammen i fred. Efter Dansk Folkepartis mening er det især muslimer og kristne, der ikke kan leve sammen, efter Venstres og Konservatives mening er det især ikke-vestlige statsborgere, som er uønskede. VKO er dog enedes om at styrke dansk nationalisme og chikanere udlændinge og etniske mindretal, og af frygt for at miste vælgere til Dansk Folkeparti har Socialdemokraterne og SF i et vist omfang fulgt trop. I 1983 vedtog Danmark en af verdens mest humane udlændingelove. Danmark var kendt for at slutte op om FN og menneskerettighederne og tog også initiativ til det første behandlingscenter for torturofre og et menneskerettighedsinstitut. Men siden 1986 har vi strammet udlændingelovgivningen. Det skyldtes både en fremmedfjendtlig stemning, der blev pisket op af Glistrup og Krarup i 80’erne, måske også, at vi blev bange, da der kom flygtninge fra Libanon, Iran, Irak og Sri Lanka. Stramningerne fortsatte, mens Socialdemokraterne og de radikale var ved magten, men lovgivningen holdt sig stort set inden for menneskerettighedskonventionerne. En væsentlig undtagelse var dog bestemmelsen om starthjælp (nedsat kontanthjælp) til flygtninge de første tre år, men denne blev taget af bordet igen efter kritik af UNHCR.
