Som bekymret iagttager ønsker jeg her at beskrive forholdene ved universiteterne, og specielt i Aarhus, set i lyset af de helt nye ledelsesformer, senest skærpet af den nyligt vedtagne lovændring på området.
Min konklusion vil være, at der er behov for en kraftig opbremsning og kursændring – og der er ikke tale om nogen tilbagevenden til noget professorvælde – alene af hensyn til, at samfundet skal have de universiteter, det fortjener.



























