Kære ven
Regnen pisker på ruden, og det grå skylag ligger som en tung skål ned over dig. På ny overvældes du af mørket og tvinges ud af din bane. Som vi aftalte i telefonen, vil jeg prøve at sætte ord på din tilstand og se, om jeg kan hjælpe dig. Du ved, jeg forstår dig, fordi jeg selv har en rem af huden. Du føler dig genkendt af mig. Fordi vi bor langt fra hinanden, betyder telefonsamtaler så meget. Det er bedre end e-mail, for i telefonen kan jeg høre, hvilket stemningsleje du befinder dig i. Stemmen er det fine instrument, når det gælder sindets tilstand. Du er i din bedste alder, har haft en fin karriere og føler dig påskønnet af alle. Du har klaret opgaverne i arbejdet indtil nu. Men du er bange for den forretningsrejse til London; du ved ikke, om du magter den. Jeg vil prøve at beskrive din situation, for den ligner naturligvis den, du har stået i de mange gange før, hvor mørketiden har lagt sin kvælende dyne over dig. Heldigvis glemmer man det, mens sommerens lys løfter os ind i al sin glæde. Du har lykkeligvis din gode praktiserende læge. Ham har du haft i mange år nu, og jeg ved, hvor glad og tryg du er ved ham. Den praktiserende læge er grundstenen i vort sundhedsvæsen. Han kender dig og din psyke, din fysiske tilstand og alt i dit arbejds- og familieliv. Nu er du i medicinsk behandling, og den har virket godt tidligere. Det er det store plus, når du skal gøre status. Antidepressiv medicin giver ikke lykke – jeg hader ordet lykkepiller – den hæver stemningslejet, så du bedre kan fungere.
