0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grandiose glæder

En hyldest – blandt andet – til biografen Grand.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
BUBANDT MARTIN
Foto: BUBANDT MARTIN

Filmglæde. »Jeg er aldrig blevet skuffet over at gå i Grand, og mange af mine år har formet sig med grandiose gratis glæder i bygningen i Mikkel Bryggers Gade«, siger Johannes Møllehave.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Min yndlingsdigter, Steen Steensen Blicher, havde et livsmotto, som jeg har gjort til mit. Det stammer fra Prædikerens Bog og lyder: »Læg et stykke brød på vandet, og det kommer tilbage til dig«.

På dansk er brød jo ikke kun det, vi spiser, det kan også være det, vi kalder vores levebrød. I løbet af et langt liv har jeg da også oplevet, at brød, jeg havde lagt, vendte tilbage. Jeg kunne give mange eksempler, men jeg vil her holde mig til ét, som har overrumplet mig.

I 1980 havde jeg en begravelse. Det var teatermaleren Helge Refn, der var død. Han var født i 1908 og blev altså 72 år. Han søn Peter Refn gav mig på familiens vegne det eneste ’religiøse’ billede, hans far havde malet.

Det forestiller Grundtvig, som svæver chagalle’sk over Vor Frelsers Kirke og over Christianskirken på Christianshavn – de to kirker, han betjente i 1820’erne. Han svæver i præstekjole og præstekrave, og jeg ser det taknemmeligt for mig.

Det havde været mere end rigelig tak, men som om det ikke var nok, sendte Peter mig også et frikort til Grand Teatret i Mikkel Bryggers Gade. Han sendte mig et nyt hvert år, indtil han døde i 1994, kun 54 år. Hans enke, Annette Trampedach, overtog herefter ledelsen af Grand og fortsatte efter hans anvisning med at sende et frikort til mig hvert nytår. Da hun trak sig tilbage, fortsatte ledelsen med at sende mig kortet. Det har nu varet i 30 år, og jeg kalder det mere end smuler, det er mindst et helt brød, der på den måde aldeles uforskyldt vender tilbage. Jeg misbruger ikke gaven, men insisterer tit på at betale, fordi jeg gerne vil støtte den biograf i København, jeg sætter højest.

Jeg kom meget i Grand sammen med min medstuderende og ven Henrik Stangerup, som i den grad var entusiastisk elsker af fransk filmkunst, især dens nye bølge med navne som Chabrol, Rohmer, Godard og ikke mindst Truffaut. Sammen så vi Truffauts mesterværker fra ’Ung flugt’ til ’Den sidste metro’. Det var Truffaut, som i et interview udtalte: »Hvis man siger, at ni ud af ti franske film handler om kærlighed, vil jeg sige, at det er for lidt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts