Nu må det være nok. Endnu en dansk soldat er blevet dræbt i Afghanistan.
Det kan naturligvis fra et højere synspunkt være ligegyldigt, om det er en dansk soldat eller en soldat fra et andet land, der er blevet dræbt. Men vi i Danmark har ansvaret for de danske soldater. Vi har ansvaret for deres tilstedeværelse, og vi har ansvaret for deres liv og død. Vi har ansvaret for de ulykker, de påfører andre, de drab, de udfører, og den sorg og smerte, det medfører – såvel som den sorg og smerte, det medfører, når de selv bliver dræbt. Nu må det være nok. De danske soldater kæmper en kamp, de ikke kan vinde. Hvis de i abstrakte vendinger kæmper for demokratiet, kan de ikke vinde, for demokrati kan ikke indføres ved hjælp af krig. Demokrati er en styreform, der vælges på baggrund af oplysning, viden, indsigt i alternativer. Demokrati kan ikke tvinges ned over en befolkning ved hjælp af drab og ildspåsættelse. I store dele af Mellemøsten identificeres vestligt demokrati med bomber, drab og mangel på elektricitet, mad og andre fornødenheder. Hvis de danske soldater mere konkret kæmper for at slå islamister ihjel – hvilket soldaterne i alle tilfælde ser som deres mål – vil det heller ikke lykkes at vinde. Ligegyldigt hvor mange medlemmer af Taleban det lykkes dem at udrydde, vil der komme nye til. De vil kunne bombe, de vil kunne skyde, de vil kunne ransage, de vil kunne ødelægge, de vil kunne afbrænde, de vil kunne bygge op igen og erstatte, men lige meget vil det hjælpe. Der vil stadig være nye fjender, nye kampklare mænd, der vil se det som deres opgave at forsvare deres land. Hvis det i en eller anden hjerne drejer sig om at forsvare Danmark – det hedder jo det danske forsvar, det hedder Forsvarsministeriet og ikke Krigsministeriet – er den også helt gal. Krigen har ikke noget med forsvar af Danmark at gøre, så den krig kan ikke vindes. Danmark er ikke blevet angrebet, og hvis nogen vil bilde os ind, at USA blev angrebet af Afghanistan – eller for den sags skyld af Irak – 11. september 2001, så er det ikke sandt. USA blev udsat for et terrorangreb. Det kan ikke besvares ved at gå i krig. Hvis nogen tror på George W. Bushs gentagne forsikringer om, at vi – USA og den vestlige verden – er i krig mod terror, tager de fejl. En krig kan ikke udkæmpes mellem på den ene side USA og på den anden side terror. En krig udkæmpes imellem lande. Så da USA og dets allierede gik i krig 20. marts 2003, invaderede de ikke ’terror’, men Irak. Danmark deltog i den ulovlige invasion og var på Anders Fogh Rasmussens foranledning en krigsførende nation. Siden blev krigen ’lovlig’, ligesom krigen i Afghanistan, som indledtes i 2001, kaldes ’lovlig’.
