Vi har mulighed for at videreudvikle en skoleform, som mange lande i verden ser på med misundelse. Statsministerens 360-graders eftersyn kunne være en sådan chance. I Singapore forsøger man at dreje undervisningen over mod mere kreativitet og innovation. Jeg deltog i en studietur til Singapore i januar og oplevede, hvordan regeringen, universitetet – hvor lærerne uddannes – og skolerne i samarbejde prøver at dreje skolevæsenet i den ønskede retning, men at det er svært for landet – fordi mange års angelsaksisk skoletradition ikke har levnet plads til elevernes egen undren og selvstændige holdningsdannelse. Helt konkret er de mange test og rangeringer af skoler, lærere og elever efter resultater ifølge deres egne udsagn en hæmsko for den udvikling, de ønsker. Statsministerens mål for eftersynet af folkeskolen har i første omgang taget udgangspunkt i, at danske unge skal ligge blandt de fem bedste i Pisa-sammenligningerne i 2020. De inviterede parter på Marienborgmøderne advarede mod at have så snævert et mål for skolen. Og i Danmarks Lærerforening opfordrer vi til, at synet på faglighed og målene for fremtidens folkeskole bliver langt mere ambitiøse.
I Danmark skal vi blive bedre til at sikre alle elever et fundament, så de f.eks. har mulighed for at gå videre i uddannelsessystemet. Her kan vi hente meget inspiration fra Singapore, men vi må ikke give køb på vores unikke faglighed, som er langt mere end kundskaber og færdigheder. Folkeskolens formålsparagraf beskriver, hvordan kundskaber og færdigheder er et grundlag for elevernes udvikling af en lang række kompetencer, som er de egentlige mål for vores folkeskole. Kundskaber og færdigheder er kun et middel til elevens alsidige udvikling. Statsministerens ønske om at være blandt de fem bedste i Pisa kan få meget alvorlige konsekvenser for fremtidens uddannelse af unge i Danmark. Konkret foreslog Skolerådets formandskab i sin beretning tirsdag 9. februar, at målene for skolens fag revideres, så eleverne kan ’nå’ et år mere i løbet af deres skolegang – vel at mærke alene på de kundskaber og færdigheder, som Pisa måler. Det vil betyde afgørende brud på den måde, vi hidtil har sat mål for undervisningen på i Danmark. Hvis fagenes mål skal blive mere ’testbare’, er vi på vej i en retning, hvor barnet risikerer at ryge ud med badevandet. Vi risikerer at miste noget, som mange lande misunder os. Studieturen til Singapore blev til på initiativ af Lars Qvortrup fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, som efter turen har fremført, at Singapores unge overhaler de danske i kreativitet og innovation. Det mener jeg ikke er rigtigt – endnu. De har et formuleret mål om det, men mit indtryk er, at der er et stykke vej for dem at gå endnu, og at de har indbyggede barrierer for den ønskede udvikling i deres system og kultur. Eleverne har ikke været vant til at sætte egne holdninger i spil eller at forsøge sig med problemløsning, der går ud over det at løse et på forhånd givet problem. Elever, lærere, skoleledere og skoler vurderes løbende i forhold til andre og værdsættes – for skolers og de voksnes vedkommende også økonomisk – på baggrund af den indbyrdes rangorden. I 6. klasse er der en eksamen, som får betydning for, om eleven kan komme på de bedste secondary schools – overbygningsskoler – som giver adgang til de gode high-schools og universiteter. Elever fortalte, at når de går i 6. klasse, tager familien ikke på ferie, for så skal de bakke op om lektielæsning. Vi mødte formanden for en af skolernes bestyrelser, som sagde, at selve rankingsystemet er en hæmsko for udvikling af egentlig kreativitet. Skolesystemet i Singapore er stærkt præget af individets underordning af samfundet i modsætning til vores samfunds stærkere udgangspunkt i individet. Som dansker kan det være svært at forstå, at elever i den grad betragtes som redskaber for staten, der skal ’forarbejdes’ i den rigtige retning. I Danmark niveaudeler vi ikke eleverne, fordi vi har forskningsmæssigt belæg for, at der opnås bedre resultater, når eleverne er i klasser og hold med blandede forudsætninger, og fordi vi ikke ønsker at placere elever i kasser og bestemme deres fremtid på baggrund af skoleresultater.
