0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sandheden om mælk?

Er det overhovedet så sundt at drikke mælk? Holdes nødvendig viden tilbage af sundhedsmyndighederne? Af mejerierne?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En halv liter mælk om dagen – det er sagen.

I hvert fald hvis man skal tro de danske sundhedsmyndigheder med Sundheds- og Fødevarestyrelsen i spidsen. Begge styrelser advarer imod bøger, der blandt meget andet anbefaler, at man dropper mælken i en periode for at se, om den er medvirkende årsag til symptomer som forstoppelse, astma, allergi, slimdannelse, 11-taller under børnenæserne eller måske endda adfærdsforstyrrelser.

Styrelserne har flere gange bedt om dokumentation for antagelsen om, at en mælkefri diæt kan have indflydelse på ovennævnte symptomer. Man kan undre sig over, at den brede folkelige, erfaringsbaserede viden, der er opsamlet af tusindvis af danskere, der glade beretter om, hvordan de er sluppet af med slim, snot, astmamedicin, eksem og det, der er værre, bare ved at droppe mælken, åbenbart ikke er interessant for myndighederne.

Man kan også undre sig over, at styrelserne og de mange sundhedseksperter, der udtaler sig i sagen, nu gentagne gange har overhørt vores forespørgsler om, at vi meget gerne vil se deres videnskabelige dokumentation for, at vi skal have en halv liter mælk om dagen. Vores antagelse er, at der ikke eksisterer entydig dokumentation for denne påstand, og i vores øjne bør styrelserne kunne diske op med den, da mælken jo er en meget væsentlig del af de kostanbefalinger, danskerne bliver præsenteret for.

Indtil videre er vi blevet henvist til foldere og hjemmesider, der alle bestyres af styrelserne selv. Vi er endnu ikke blevet præsenteret for den viden, der samlet set danner grundlag for mælkeanbefalingerne, der i mange år har været en del af den danske folkesjæl.

Mælken er i særklasse den fødevare, der har de officielle sundhedsmyndigheders blå stempel. Således kan man i det materiale, man får udleveret, når ens barn starter i skole, læse, at mælken har videnskabeligt dokumenterede effekter og på den baggrund anbefales af de danske sundhedsmyndigheder. Med dette stempel sælges mælken direkte til forældre og børn i skoleklasserne, hvor skolemælken er den første påmindelse om, at vi skal have vores daglige mælk – hele livet. Vores anke går på, at markedsføringsmaterialet (der i flere tilfælde har været finansieret af Mejeriforeningen) glemmer at oplyse de modtagelige forældre om, at der findes betragtelige mængder videnskabelig dokumentation for, at mælken har skadelige effekter.

Mælk er blandt andet koblet til bryst-, prostata- og æggelederkræft, Parkinsons syge og en række diagnoser inden for adfærdsforstyrrelser.

Dette kan bekræftes ved en simpel søgning i medicinske databaser, for eksempel PubMed, hvor man relativt let kan finde artikler, der er kritiske over for mælken. Alligevel fortæller styrelserne i Danmark os kun om de positive virkninger. Hvorfor mon?

Det hyppigst fremsatte argument for, at vi skal indtage vores daglige mælk, er, at den sikrer vores knoglemasse på grund af det høje indhold af calcium. Hermed får man den opfattelse, at dette kostråd er skabt med ønsket om at fremme sundheden. Men kostrådet og argumenterne for det harmonerer ikke godt med det faktum, at Danmark, der er et af de mest mælkedrikkende lande, samtidig er et af de lande, hvor der findes flest tilfælde af knogleskørhed. Mellem 300.000 og 400.000 danskere lider af osteoporose. En lang række internationale undersøgelse viser ikke entydig sammenhæng mellem mælk og calcium i relation til knoglemassen. En omfattende metaanalyse fra American Journal of Clinical Nutrition har sammenfattet studier af 250.000 mennesker og vist, at der ikke er entydig sammenhæng mellem indtag af mælk og/eller calcium og knoglemasse. Med andre ord: Meget peger på, at mælk og kalk ikke sikrer mennesker imod knogleskørhed. Denne viden bliver vi ikke præsenteret for i markedsføringsmaterialet om mælk.

Vi forstår udmærket, hvorfor mælkeproducenter og deres interesseorganisationer ikke videreformidler denne viden. Men vi forstår ikke, at de danske sundhedsmyndigheder overhører den. Vi har en berettiget forventning om, at sidstnævnte alene handler og anbefaler i sundhedens interesse.

På Mejeriforeningens hjemmeside findes en rapport, der er bestilt af Mejeriforeningen selv. Her har en yderst kompetent dansk forsker, Lars Ovesen, foretaget en systematisk gennemgang af den videnskabelige litteratur omkring mælk. Rapporten omfatter ikke færre end 709 artikler, som alle må anses for at være af høj kvalitet, og sammenfatningen, som Ovesen har lavet, konkluderer på tværs af alle disse undersøgelser og underopdeler i store sygdomsgrupper, blandt andet hjerte-kar-sygdom, kræft, diabetes, fedme og knogleskørhed. Af denne rapport fremgår det blandt andet, at netop relationen mellem mælk og knoglemasse ikke er så entydig, som de danske myndigheder fremlægger den.

Efter at have læst denne rapport er vi decideret rystede over, at Sundhedsstyrelsen ikke benyttede sig af dette fantastiske videnskabelige arbejde udført af Ovesen og – ironisk nok – bestilt og betalt af Mejeriforeningen. Ironisk nok, eftersom en række konklusioner i rapporten ikke er positivt stemt over for mælken og dens egenskaber, men netop dette faktum underbygger i vores øjne rapportens seriøsitet og høje videnskabelige niveau. Ovesen har således ikke skævvredet rapportens fund for at tage hensyn til Mejeriforeningen.

For nogen tid siden skrev vi (CWS) til Sundhedsstyrelsens direktør, Jesper Fisker, for at give udtryk for vores holdning og for konkret at spørge til, om Sundhedsstyrelsens markante meldinger om mælk ikke kunne have gavn af en revurdering i lyset af den offentlige skepsis, der lister sig frem i dagens debat. Konkret spurgte vi, hvorvidt han havde kendskab til den omfattende rapport, som vi nævnte herover, og om ikke dens konklusioner burde påvirke Sundhedsstyrelsens meldinger. Vi fik svaret, at »Sundhedsstyrelsen baserer sine anbefalinger på peer-reviewed litteratur og officielle internationale guidelines. Sundhedsstyrelsen forholder sig ikke til en rapport fra en brancheorganisation« (citat slut).

Dette svar kom bag på os! Fordi rapporten består af en sammenfatning af peer-reviewed litteratur, hvilket illustrerer, at Jesper Fisker (eller vedkommende, som har skrevet på hans vegne) ikke anerkender Ovesens rapport som videnskabeligt arbejde af høj kvalitet og forkaster den med begrundelsen, at den er bestilt fra en brancheorganisation. Det viser, at Sundhedsstyrelsen ikke er et sundhedsfagligt rådgivende organ, men et politisk rådgivende organ, og spørgsmålet er, om Sundhedsstyrelsen når at vende om, inden den køres ud over skrænten. For med den taktik, styrelsen bruger i dag, er det kun et spørgsmål om tid, før tilliden fra befolkningen er helt forsvundet. Så vil ingen længere lytte til de råd, der kommer fra den styrelse, alle danskere burde stole på – fordi alle danskere så vil vide, at styrelsen ikke rådgiver med folkesundheden som udgangspunkt!

Spørgsmålet er, hvorfor dele af den tilgængelige viden nærmest holdes hemmelige for os danskere? Her er det nærliggende at påpege, at Danmark er et landbrugsland med et nært forhold til mælk. Dette nære forhold er bundet op på historie og økonomi. Vi vil helst tro, at de officielle sundhedsråd ikke påvirkes af økonomiske interesser. Der er dog noget, der tyder på, at det er naivt at tro, at virkeligheden forholder sig sådan. Eksempelvis indrømmer professor og institutleder Arne Astrup i Information 26. september 2008, at forskningen i Danmark er betalt af private virksomheder, fordi der fra politisk side ikke er afsat midler til uafhængig forskning. Astrups institut og hans forskning finansieres af en række private virksomheder og fonde. Det er måske relevant at undersøge, om nogle af dem har særlige interesser i at fremme positive budskaber om mælk!?

Vi kan ikke tillade os at konkludere, at forskningen påvirkes af de midler, der dækker udgifterne. Men vi kan hævde, at det i hvert fald ikke gør forskningen uvildig. Og spørgsmålet er, om forskning ikke bør være uvildig, når det er folkesundheden, vi taler om?

Dette spørgsmål synes endnu mere relevant efter artiklen ’Sundhedsforskere fordrejer resultater’, der blev bragt i Information 8. oktober. Her siger Peter Gøtzsche, der er centerleder på Det Nordiske Cochrane Center, at det »… ikke kun [er] kommercielle motiver, der forvrænger den viden, vi har. Det er også personlige ambitioner om at opnå spændende resultater …«. Artiklen handler hovedsagelig om lægemidler, men i vores øjne vil det være mindst lige så interessant at rette blikket mod de forskere, der er med til at definere de danske sundhedsråd.

Mælken repræsenterer en kæmpeomsætning, og det er klart, at mælkeproducenterne ikke er interesserede i, at salget falder mere, end det allerede er sket. Hvis man helt simpelt regner ud, hvor meget omsætning det vil koste, hvis bare 100.000 danskere holdt op med at drikke mælk, vil det betyde et omsætningsfald på godt 180 millioner kroner om året. I butikkerne. Det er rigtig, rigtig mange penge, og det er klart, at der er mange, der gerne vil beskytte den omsætning. Spørgsmålet er bare, om det er i orden, at det sker på bekostning af folkesundheden?

Jyllands-Posten bragte 8. november et interessant argument for at drikke mælk, fremsat af Mejeriforeningens ch