Amerikanernespiser tilsyneladende for meget fastfood. Sundhedseksperter advarer nu om, at det er den primære årsag til den omsiggribende overvægt og relaterede sygdomme i USA. Den form for mad smager muligvis godt, men den er ikke særlig sund. Danskerne er foreløbig mindre afhængige end amerikanerne af cheeseburgere, pomfritter og milkshakes, men disse kostvaner har vundet stor popularitet i Danmark. Antallet af amerikanske fastfoodkæder er vokset til mere end hundrede, siden den første Burger King åbnede i 1977 og ankomsten af dens slægtning McDonald's fire år senere. Men fastfoodrestauranterne bringer meget andet med sig end fastfood til Danmark. De medfører også en særlig amerikansk livsstil, hvad angår spisetid og måder at indtage måltidet på. Resultatet heraf er, at danskere ikke alene spiser amerikansk mad på McDonald's. De har det også med at spise og opføre sig som amerikanere. Jeg er ikke bekymret for, at danskerne skal spise for mange fastfoodburgere og blive overvægtige ligesom amerikanerne, eller for, at en McSild eller en McPølse en dag skal gå hen at blive leverandør af danskernes foretrukne mad. Men jeg er bekymret for, at den tillokkende amerikanske fastfoodkultur skal ændre på og svække de danske traditioner omkring måltidet og samværet. Her tænker jeg især på den i Danmark så vigtige sociale tradition for hygge og oplevelsen af hygge. De kulturelle traditioner for spisning og spisetider i Danmark er helt anderledes end de amerikanske. Her tjener de en vigtig, hvis ikke enestående social funktion, der ligger langt ud over behovet for at indtage føde. Danskere værner om og lægger vægt på det sociale samvær, som mad og drikke indebærer, selv til frokost eller i kaffepausen. Danskere samtaler under måltidet, og hermed afbryder de hinanden mindre. Folk spiser langsommere og slapper mere af. I modsætning hertil anvender amerikanerne mere måltider som et mål i sig selv - til at genoplade kroppen med mad og kaffe for at holde aktivitetsniveauet oppe på grund af arbejde, familie, sport etc. For amerikanerne er spisning oftere en rutinehandling frem for en nydelse. I Danmark er måltider og spisning oftere et pusterum eller en pause fra dagens aktiviteter. Døgnets måltider er dagens små 'ferieafbræk'; tid til afslapning og kommen hinanden, eller måske én selv, ved. For at opnå det forsøger danskerne at skabe en særlig atmosfære eller stemning omkring en drink eller et måltid med andre. Den specielle stemning eller 'ånd' skaber grobund for nærvær og nydelse mellem mennesker, og den er en central del af den danske livsstil og det danske samfund. Det er den uhåndgribelige, men essentielle faktor jeg forstår som den danske 'hygge'. Som begreber det vanskeligt at forklare, endsige oversætte. På engelsk bliver 'hyggelig' som regel til 'cosy', som betyder et sted eller nogle omgivelser, som er lune, behagelige eller tiltalende. Eftersom et værelse eller en blød sofa kan være 'cosy', kræver et sted ikke nødvendigvis mennesker for at være 'cosy'. Dansk 'hygge' udtrykker derimod meget mere. Det refererer til en vigtig stemning eller atmosfære, der skabes af og mellem mennesker i en social sammenhæng. At noget er 'hyggeligt', forudsætter et tidspunkt eller en oplevelse, der afhænger af mennesker. Det er som regel en aktivitet, man er fælles om, og som derfor virker samlende: samtale, musik, mad eller drikke. Et sted kan være 'cosy', men der skal en aften, et tidspunkt eller en omstændighed til, for at det kan betegnes som 'hygge'. Man plejer at sige, at der var tre kulturelle institutioner, der udgjorde de afgørende faktorer for stabilitet i det tyske samfund før Første Verdenskrig. Det var de tre K'er: Kinder, Küche und Kirche. På samme måde kan man tale om grundsjælen eller ånden i det danske samfundsliv, 'de tre S'er': snak, spisning og skål. De danner tilsammen det sociale grundlag for festlige lejligheder som fødselsdage og ferier og for sammenkomster med venner og familie, som alle sammen er af så afgørende og vital betydning for den danske livsstil og kultur. Det er efter min opfattelse hyggen, der giver liv og berettigelse til 'de tre S'er', forlener dem med deres vedholdende styrke. Det ville være beklageligt, hvis hyggen og lignende traditioner blev svækket af den amerikanske fastfoodkultur, der illustrerer rækkevidden og styrken af amerikaniseringen. Så hvad angår amerikansk fastfood, bør danskerne ikke blot bekymre sig over vægten og helbredet. De burde også bekymre sig for den danske hygge og andre sociale traditioners overlevelse og vitalitet. Hvad er det ved de amerikanske fastfoodrestauranter i Danmark og alle andre steder i verden, der gør dem så 'amerikanske' og, forekommer det mig, så uegnede til at skabe en hyggelig stemning? Det er helt klart det grundlæggende i at være 'fast'. Det stammer fra McDonald's' nyskabelse fra 1950'erne, da man begyndte at anvende præfabrikerede fødevarer, som altid lå klar. Fastfood var ensbetydende med »ingen eller meget kort ventetid«. Menukortet var begrænset, og køkkenet fungerede som en samlebåndsfabrik. Fastfoodkæderne udviklede sig i takt med ændringerne i den amerikanske livsstil efter Anden Verdenskrig, da bilen blev omdrejningspunktet for det nye mobile samfund. McDonald's forsøgte at tilfredsstille behovet for indtagelse af mad i en livsstil i konstant bevægelse. Ud over tilberedningen karakteriserer 'fast' to andre vigtige kendetegn ved fastfoodrestauranterne. For det første beskriver det tempoet i interaktionen mellem kunde og ekspedient. I lighed med den præfabrikerede mad er al kommunikation mellem kunde og ekspedient nøje fastlagt, hurtig og med et begrænset 'menukort'. Personalet er oplært i, hvad de skal sige og gøre til punkt og prikke. For at opretholde effektiviteten og tempoet holdes enhver social og personlig kontakt med kunderne på et minimum. Personalet hos McDonald's eller Burger King kunne aldrig finde på at sige: Hvordan går det? Det sædvanlige?, selv til en stamkunde. Det falder én mere naturligt at forbinde følelsen af at blive genkendt med traditionelle ikoner for dansk hurtigmad, nemlig en pølsevogn eller den venligt blå Hjem-Is-bil. Her kunne ekspedienten godt finde på at hilse på kunden og huske dennes foretrukne bestillinger. For det andet står 'fast' for den fart, i hvilken kunden indtager sit måltid. De nye burgerrestauranter profiterede på at sænke priserne og øge kundeantallet. Så man havde brug for en »høj omsætningsrate«, hvilket var ensbetydende med, at en hel masse mennesker skulle spise på kortere tid. Målet var at 'få dem ind, spise dem af og få dem ud'. Selv indretningen i restauranterne er planlagt til at få kunderne til at spise hurtigst muligt og derefter gå. Indretningen er sjældent særlig charmerende, indbydende eller behagelig, og borde og stole er hårde, nærmest ubehagelige. Der er ingen indbydende kunst, vægdekorationer eller musik, der indbyder til fordybelse eller afslapning, og der er meget lidt, der skaber socialt samvær mellem de spisende gæster. Det er ikke stedet for 'en hyggesnak med vennerne', eller, hvis man er alene, hvor man kan 'hygge sig'. Selv et hurtigt måltid eller 'takeaway', som indtages på en bænk i parken, kan være mere afslappet og hyggeligt end et måltid på McDonald's. 'McDonaldiseringen' af samtiden trives, når hastigheden skrues op i samværet mellem mennesker i den virkelige verden for at nærme sig den stigende fart og bærbarheden i den højteknologiske virtuelle verden. Og det upersonlige fastfoodmåltid passer fint ind i den moderne familie, hvor alle skynder sig ud ad døren i hver sin retning og efter hver sin tidsplan med blikket fokuseret på hver sin mobiltelefon eller e-mail-korrespondance. Fastfood efter amerikansk model er 'tidens måltid' for en livsstil, der er fokuseret på 'instant messaging', internetshopping og kunstige hilsener i stil med 'Hav en god dag'. I USA påvirker en frenetisk livsstil i evig bevægelse næsten alle aspekter af det moderne liv. Nye biler sendes på markedet med mulighed for at vælge mellem indbygget minikøleskab, mikrobølgeovn eller tv med video. Har De svært ved at beslutte Dem for, om de skal gå ud eller blive hjemme? Jamen så gør bilen til Deres hjem! 'Ude godt, men hjemme bedst' kan snart erstattes med 'Ude bedst' og 'Min bil er mit hjem'. Samtidig symboliserer og forstærker de amerikanske fastfoodrestauranter den amerikaniserede udgave af detailhandelen. Den lægger vægt på kvantitet og størrelse frem for kvalitet og sætter grænser for variation for at strømline produktion og distribution. Det er samme tilgang som i 'Så behøver du kun handle ét sted' eller depotstrategien med minimal kundeservice som i de store discountsupermarkeder. Det er en marketingstrategi, der sænker priserne, men samtidig varsler døden for det traditionelle forhold mellem sælger og kunde, hvor sælgerens viden og betjening af kunden er lige så vigtige faktorer som produktet eller tjenesten. Bekymrer jeg mig unødigt om den potentielle fare ved fastfood efter amerikansk model i Danmark? Måske. Et enkelt måltid i McDonald's i ny og næ kan i hvert fald ikke have en afgørende indflydelse på gennemsnitsdanskeren eller kvaliteten af livet i Danmark. Desuden er det ikke al 'hurtigmad' i Danmark, der er 'fastfood', da det er muligt at få et hurtigt måltid på en café, en sandwichbar eller hos pizzamanden. Men et hvilket som helst tab af den danske spisetid eller andre sociale traditioner, hvor små de end måtte forekomme, vil være et sørgeligt varsel om mere permanente forandringer med flere omkostninger. Den virkelige fare består på længere sigt ikke i den kulturelle afsmitning, som Danmark får udefra. Den største fare er de tab af traditioner, værdier og identitet, som Danmark lider. Hvorfor? Fordi det er nærmest umuligt at genvinde en kulturel skik, når først den er gået tabt. Og for mig er hygge en af de mest betydningsfulde traditioner, som danskerne bør værne om og opretholde. Hygge kan og bør selvfølgelig ikke være en tilstedeværende faktor ved ethvert måltid eller enhver sammenkomst. Men den bør forblive sund og rask, for vigtigheden af hyggen går langt ud over en dejlig middag i venners lag eller juleaften med familien. For mig medvirker den danske hygge til at definere og redde de fundamentale værdier og traditioner, som er så basale for så mange aspekter af det danske samfund og dansk kultur: vigtigheden af nære og berigende forhold til andre mennesker. Vægten på det afgrænsede og nære i stedet for det uspecifikke og omskiftelige. Respekten for det forhåndenværende og lokale uden blind falden på halen for det udenlandske og modesmarte. Vægten på det minimale og underfundige, ikke bare det, der fylder mest og er det mest oplagte. Balancen mellem det moderne og det traditionelle. Begrænsningen af det upersonlige til fordel for det individuelle. Hyggeligt socialt samvær betoner en følelse af en fælles identitet og solidaritet blandt danskerne. Denne identitet - hvad det vil sige at være dansker og at opføre sig som dansker - afhænger i store træk af sådanne gamle skikke og traditioner, fordi danskere ikke definerer sig selv ud fra for eksempel en glødende religiøs overbevisning eller chauvinistisk nationalisme. Hyggen er en del af danskernes livsstil, som praktiseres af danskere fra alle aldersgrupper og med vidt forskellige socioøkonomiske og uddannelsesmæssige baggrunde fordelt over hele landet. Dens udtryk ændrer sig ikke meget fra Hellerup til Nordjylland. Denne følelse af et værdifællesskab er medvirkende til at oprette den stolte værdighed, som alle danskere føler uanset klasse, uddannelse eller beskæftigelse. Takket være deres fælles værdisæt og adfærd kan alle danskere spise, ryge eller falde i snak med en anden dansker uden at blive ekskluderet eller være uvidende om skik og brug. Det er en af de lighedskræfter, som jeg synes er så karakteristiske for det danske samfund. Selv dronningen kan jeg i ånden se fremstamme et respektfuldt 'velbekomme', hvis hun skulle støde på sine gartnere i deres frokostpause under en tur i haven. Desuden tror jeg, at hyggen spiller en mere direkte psykologisk rolle. Den er med til at tilfredsstille et behov for nærhed, afslapning og følelsen af at hente trøst. Hyggen sikrer velvære og omfatter både gruppen og individet. Det er ikke nogen overraskelse, eftersom ordets oldnordiske oprindelse sandsynligvis indeholdt betydninger som 'følelse af tryghed og tilfredshed'. Professor Jonathan Schwartz ser ligeledes en tæt forbindelse mellem hygge og tryghed, et beslægtet begreb, som han ser som værende centralt for danskheden. Ironisk nok er der et større behov for hygge i dag, hvor den er truet af moderne sociale kræfter. I takt med at hastigheden, anonymiteten og sansepåvirkningen stiger i det højteknologiske, 'bærbare' samfund, er der et stadig voksende behov for nye kræfter, afstresning og nærhed, både mellem mennesker og individuelt. De danske traditioner, der omgiver indtagelse af mad og drikke, er med til at bevare nærheden og det rolige tempo i de sociale relationer. Det er en stærk og vigtig kraft i det danske samfund og den danske kultur. Som det før er blevet sagt om andre vitale kulturelle traditioner, er det ikke så meget danskerne, der har sikret hyggens overlevelse, men derimod hyggen, der har sikret danskernes overlevelse.