Jeps, kvinder har født i tusinder af år i alle verdens afkroge, under alskens mærkelige ritualer – med og uden mænd. Så vi kan sagtens!
Og den vestlige verden har endda med sin vidensudvikling inden for sundhed og teknologi nedbragt børne- og moderdødelighed såvel som smerte og ubehag drastisk i forbindelse med fødsler. Alligevel er jeg ikke tryg ved den forestående fødsel af mit første barn. Og til stor overraskelse for mange gælder min utryghed hverken tanken om ubærlige smerter; urkvinden, der afløser den ellers kontrollerede og veluddannede kvinde; det pletora af ting, der kan gå galt før, under og efter fødslen; det nye liv som forælder; mit underlivs tilstand (og mine brysters fremtidige tilstand) eller frygten for det uvisse. Det, der gør mig utryg, er tre helt praktiske ting, som burde kunne elimineres med et knips med fingrene: 1. Der er meget lille sandsynlighed for på forhånd at have mødt den jordemoder, som forestår fødslen. 2. Der er stor sandsynlighed for skiftende jordemødre undervejs i fødslen samt perioder, hvor man er overladt til sig selv, mens jordemoderen tilser andre fødende.
