0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forfatteren står frem som den, han er

Pablo Llambías, forfatter til to selvbiografiske værker ’Monte Lema’ og ’Hundstein’ skaber usikkerhed i vores forståelse af litteraturens væsen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 SIMON FALS
Foto: SIMON FALS

Fofattersubjekt. Pablo Llambias, forfatter og rektor på Forfatterskolen, er aktuel med bogen 'Hundstein'.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Et nyskabende gennembrud i samtidslitteraturen er tekster, der handler om forfatteren selv og hans eller hendes virkelighed.

Jeg kalder den slags litteratur for fiktionsfri fiktion, og det betyder, at fortæller og forfatter er den samme; at der ikke er nogen opdigtet handling; at de personer, der er med i teksten, er virkelige personer.

Det mest omtalte og læste eksempel er Karl Ove Knausgårds seksbindsværk ’Min kamp’. Den er modellen for en fiktionsfri fiktion. Enten elsker man den, eller også kan man ikke holde den ud.

Herhjemme har forfatter og rektor på Forfatterskolen Pablo Llambías forsøgt sig i samme modus og så alligevel ikke.

Er Pablo Llambías’ ’Monte Lema’ og ’Hundstein’, som værket hedder, en dansk pendant til Karl Ove Knausgårds ’Min kamp’?

Modtagelsen af Llambías’ værk har været meget blandet. Det har forvirret og irriteret, at han kalder værket for en samling sonetter. De både er det og er det ikke, ganske som ’Min kamp’ både er og ikke er en roman.

Både Informations Erik Skyum-Nielsen og Politikens Lillian Munk Rösing har været hårde i kritikken. De synes især ’Hundstein’ er kedelig. De er begge ’æstetiske’ læsere. Rösing leder efter poetisk sprog, men finder mest »brugssprog«.

Jeg vil ikke mene, at man om dette værk kan udsige en æstetisk dom. Llambías og Knausgård skriver ikke godt. Bevidst.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter