I år er det 100 år siden, at kvinderne fik stemmeret i Danmark, og hvis man tager temperaturen på ligestillingsbarometeret, vil den sikkert vise, at der er en udbredt opfattelse i mange dele af det omgivende samfund, at ligestilling mellem kønnene for længst er opnået, og at der er langt mere presserende emner, som man burde beskæftige sig med.
I morgen bliver der ikke desto mindre afholdt en konference i København, som sætter fokus på sexisme og seksuel chikane, som på mange måder er et svært tilgængeligt emne.




























