Når jeg møder kinesere, der kommer til København, bliver de forbløffet over, at man kan drikke vandet fra hanen, bade i havnen og se himlen. Og når vi får gæster fra Napoli, bemærker de straks, at husholdningsaffaldet ikke ligger og flyder i gaderne.
Det er helt naturligt for danskerne, at der er styr på den slags. Men sådan er det ikke nødvendigvis i verden omkring os. Mens vi tager det for givet, at der er tjek på klimastyringen i byggeriet, må de i Kina stadig regulere temperaturen i rummene ved at åbne og lukke vinduerne – selv på et nybygget universitet.




























