Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
THOMAS BORBERG (Arkiv)
Foto: THOMAS BORBERG (Arkiv)
Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Høj pris på el kan have lokket Apple til Danmark

Debatten om de danske elpriser raser – men måske er de høje afgifter en fordel.

Analyse
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da Apple i sidste uge placerede sit nye datacenter ved Viborg, varede det danske jubelbrøl så længe, at det helt kom til at overdøve ugens anden store nyhed inden for grøn omstilling: Torsdag sagde et usædvanlig bredt flertal i Folketinget god for den næste store, ja, gigantiske havmøllepark ud for Esbjerg.

Horns Rev 3, som parken hedder, skal opføres af svenske Vattenfall og får kapacitet nok til at forsyne hele 450.000 danske husstande med strøm. Eller mere end to af Apples datacentre.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg (R) var da heller ikke sen til at kæde de to begivenheder sammen: Når Apple vælger at slå sig ned i Danmark, forklarede han, skyldes det vores førerposition inden for vedvarende energi.

Man ventede hvert øjeblik, at ministeren ville begynde at danse og synge i kor med Legos direktør: »Alt er super duper! Alt er super duper!«.

Men to historier fra Politikens 2050-redaktion mindede i den seneste uge om, at ikke alle jubler over det danske boom i vedvarende energi.

Uafhængig, men ikke fri

Først meddelte , at partiet ikke længere deler visionen om et Danmark, der er helt fri for olie, kul og gas i 2050 – et mål, som Venstre i øvrigt selv opfandt i sin tid.

Nu vil Venstre være fri – men altså ikke uafhængig – af de sorte energikilder i 2050. Forskellen er, at i Venstres model må man stadig gerne køre i benzinbiler og flyve på dieselfuel, bare der bliver produceret en tilsvarende mængde vedvarende energi, som så kan sælges ud af landet.

Og mandag ramte tidens største danske erhvervssucces, Lego, med historien om, at koncernen støtter en brancheforening, der slås indædt for at få fjernet den afgift, der finansierer danske vindmøller. Vel at mærke samtidig med at Lego selv netop har investeret 3 milliarder kroner i en havmøllepark, som de næste 8 år vil nyde godt af omfattende tysk statsstøtte.

På den måde lykkedes det for Lego at være med på begge hold på samme tid: både med dem, der jubler over den vedvarende energi, og med dem, der brokker sig over, at prisen er alt for høj.

Derfor kan der være god grund til at stille et helt enkelt spørgsmål: Hvorfor betaler vi for vindmøller?

Ned med forbruget

Systemet er kort fortalt, at staten lover ejerne af en vindmølle en vis pris i en vis årrække. For Horns Rev er det 77 øre per kilowatt-time, for tidligere havmølleparker har det været væsentligt mere.

Men da strøm for tiden koster under 25 øre per kilowatt-time – blandt andet fordi møllestrømmen er meget billig – mangler der nogle penge. Dem henter staten via den såkaldte pso-afgift, som betales af alle elkunder. Private betaler forholdsvis mest, mens erhvervslivet får forskellige rabatter.

Ifølge brancheforeningen FSE er pso-afgiften alligevel er så stor en belastning for nogle få meget strømforbrugende danske virksomheder, at det sender jobs til udlandet. Men fra en stor – og meget strømforbrugende – virksomhed som Danfoss lyder det omvendt, at den danske elpris er på niveau med prisen i andre EU-lande, og at strøm udgør en overskuelig del af omkostningerne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men den måske mest oversete pointe i debatten om elpriserne er, at vi som samfund faktisk gerne vil have, at det skal være dyrt.

Nok ønsker vi en omstilling, hvor en større del af energiforbruget udgøres af el - det er derfor, at afgifterne på el til varmepumper og elvarme er sat ned. Men omvendt er der også truffet et politisk valg om holde relativt høje energipriser for at nedbringe det samlede forbrug og for at sikre investeringer i grøn energi og hindre, at investorerne kaster sig over andre energiformer. Og den del ser ud til at lykkes. Konkurrencen om at opføre havmølleparker er hård. Omvendt er Dong’s kulkraftværker billigt til salg.

Eksperter pegede i sidste uge på, at Apples mål om kun at bruge vedvarende energi lettest nås, hvis firmaet bygger sine egne vindmøller.

Vi ved endnu ikke, om det er planen. Men hvis det er, kan det vise sig, at de høje tilskud til vind betyder flere, og ikke færre, jobs i Danmark.

Vores mand i Los Angeles, Moten Bay, har i øvrigt nogle rigtig gode til, at Apple valgte at placere sit datacenter i Danmark.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden