I science fiction-forfatteren Philip K. Dicks roman ’Ubik’ forsøger hovedpersonen, Joe Chip, at forlade sin lejlighed. »Fem cent, tak«, siger døren, der nægter at låse op. Joe har ingen småpenge på sig. »Jeg betaler dig senere«, siger han i forsøget på at forhandle med sin hoveddør. Døren henviser til købskontrakten på Joes lejlighed. Joe begynder systematisk at skrue dørens lås af. »Jeg sagsøger dig«, truer døren.
En af de store fremtidsvisioner i teknologibranchen i dag er the internet of things eller tingenes internet på godt dansk. Det er visionen at koble forbrugsgenstande som låse, køleskabe, støvsugere, termostater, biler og andre redskaber på internettet, således at de kan sende, modtage og behandle data.
Med tingenes internet er formålet, at verden skal blive mere intelligent ligesom døren i Dicks roman. Det handler om at skalere opad fra smartphones til smarte huse og til smart cities, hvor bylandskabet bindes sammen af databehandlende genstande. Over halvdelen af danske kommuner har smart cities-strategier.
Teknologivirksomheder og deres allierede i forvaltningerne knytter ord som effektivitet, optimering, forudsigelighed, bekvemmelighed og sikkerhed til visionen. Men definitionerne er vage, så derfor giver det god mening at undersøge fænomenet, og måden det omtales på.
Vi har isoleret tre klare potentialer ved tingenes internet og den smarte by samt tre grundlæggende problemer, vi som samfund må forholde os til, hvis visionen skal blive til en brugbar og beboelig realitet.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Få det store overblik for 1 kr.
Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind
Skriv kommentar