1. januar 1940 stod statsminister Thorvald Stauning for en nyskabelse i dansk politik med afholdelse af den første nytårstale. Regeringslederen gjorde brug af datidens massemedie, radioen, og henvendte sig direkte til befolkningen med sit bud på, hvad det nye år ville bringe, og for at gøre status over det gamle.
Ikke overraskende var omdrejningspunktet i Staunings tale ufreden i Europa. Blot fire måneder forinden var Anden Verdenskrig brudt ud, og den nye konflikt skabte stor bekymring for, om Danmark, som det havde været tilfældet under Første Verdenskrig, kunne holde sig ude af krigen og forblive neutralt.


























