Hjælp til selvhjælp er grundstenen i fremtidens psykiatri, når vi skal hjælpe mennesker med psykisk sårbarhed tilbage på sporet. På det socialpsykiatriske tilbud Slotsvænget i Lyngby-Taarbæk Kommune, som er en af otte forsøgskommuner, er medarbejderne trænede i at understøtte det, de selv kalder for en menneskelig opblomstring. Her giver de mennesker med psykiske lidelser hjælp til selvhjælp. Det seneste år har Slotsvænget haft et akuttilbud, hvor man kan henvende sig, hvis man får en akut psykisk krise. Det kan være, hvis hverdagen pludselig holder op med at hænge sammen, hvis uddannelsen bliver uoverskuelig, eller hvis tanker om selvmord opstår eller tager overhånd. På Slotsvænget er målsætningen, at et vellykket besøg i Akuttilbuddet vil kunne forebygge en (gen-)indlæggelse i behandlingspsykiatrien og tilbagefald efter endt behandling. Her kan man døgnet rundt møde op, eventuelt få tilbudt en seng at sove i og samtidig få snakket situationen igennem med en af medarbejderne. Man kan få hjælp til at sætte gang i en plan, der skal bane vejen mod et netværk, en bolig, mad på bordet og en følelse af kontrol. Man kan få redskaber til at tackle uroen i kroppen. Man kan få en hånd at holde fast i. Psykisk førstehjælp kalder de det.
Hele grundfilosofien med akuttilbuddene er, at de umiddelbart uforståelige og skræmmende psykiske fænomener kan være helt normale reaktioner på et voldsomt pres eller en ubærlig situation, at det kan hjælpe at finde en forklaring på, hvad der sker, og at det kan være en god idé at blive i sit nærmiljø, sammen med sine nærmeste og i kontakt med sit uddannelses- eller arbejdsliv, parallelt med at man prøver at få styr på situationen igen. LÆS OGSÅSyge tal om syge Slotsvænget tilbyder den nære hjælp tilrettelagt efter den enkeltes behov. Og Slotsvænget er et glimrende eksempel på, hvordan den nære psykiatri er vigtig i arbejdet med sindslidende. For det at blive ramt af en psykisk lidelse har både store omkostninger for den enkelte og for dennes familie og netværk. Heldigvis er vi blevet meget klogere på, at selv mennesker med alvorlige psykiske problemer kan komme sig. Vi skal gøre op med tankegangen om ’en gang psykisk syg - altid psykisk syg’. Vi ved i dag, at mange bliver raske, og at en tidlig og lokalt forankret indsats øger mulighederne for at komme helt ovenpå igen. Derfor har vi også - både i Foreningen Det Sociale Netværk og i KL - med stor glæde noteret os, at den nye regering vil prioritere det psykiatriske område og udbygge den nære psykiatri. For os er socialpsykiatrien i kommunerne i tæt samarbejde med f.eks. de frivillige foreninger i Det Sociale Netværk helt essentielt, hvis mennesker med psykiske lidelser skal sikres ordentlige forhold. Når psykiatrien er til debat, tales der ofte kun om antallet af sengepladser. Men flere sengepladser gør det ikke alene. Det er i høj grad den nære psykiatri, hvor ikke kun distriktspsykiatrien, men også kommunerne spiller en væsentlig rolle, der kan bidrage til at sikre, at mennesker med psykiske lidelser ikke marginaliseres, men inkluderes i samfundslivet på lige vilkår med andre. Det kræver, at vi har fleksible kommunale støttesystemer, der kan hjælpe med det, der er behov for - og trække sig igen, når behovet ikke længere er der.
