Vi er på vej op i himlen.
Godt 500 mennesker presses tilbage i sædet, døve af drønet fra 4 gigantiske motorer. Hjulene er latterligt små, og de fleste flyulykker sker inden for de første 3 minutter. Vi er sikkert flere, der på bedste beskub må se at få tæmmet den trivielle dødsangst. For mig er det ingen trøst, at det i så fald kommer til at ske i himlen, Guds himmel, eller på vej dertil. Andre ser måske anderledes på det. Religiøs eller ej, bundet er vi til livet med et instinkt på subatomart niveau.




























