I Los Angeles, på vej ud mod Santa Monica, ligger Californiens største universitet, University of Southern California. Her arbejder professor Theodore W. Berger og hans kollegaer ved Institut for Biomedicinsk Ingeniørvidenskab på at udvikle en ’kognitiv protese’, en protese til hjernen. Mange har sikkert hørt om intelligente proteser til arme og ben, fødder og hænder, men mon ikke de færreste er vidende om, at forskningen længe systematisk har arbejdet på at implantere ekstra hukommelse i menneskers hoveder?
Taler vi om computere, kaldes hukommelsesudvidelser ved det engelske ord: memory expansion card. Det indsættes i computerens bundkort, hvor der findes et dertil indrettet memory expansion slot. Men hjernen er netop ikke en computer. Hjernen har ikke noget bundkort. Og hvor computeren opererer ved hjælp af digital information (0/1) i kredsløb af halvledere, kan hver eneste af hjernens mere end 100 milliarder neuroner vælge analogt mellem 10.000 andre neuroner at kommunikere med – en kommunikation, der finder sted gennem en palet af forskellige kemiske transmittere, som kan spille sammen i et utal af variationer.
