Who’s been sleeping in your head’, lyder titlen på en meget omtalt engelsk bog fra dette forår af psykoterapeuten Brett Kahr, som vel kan oversættes til: ’Hvem har du været i seng med i fantasien?’. Bogen er en slags ajourført Kinsey-rapport, som botaniserer seksuelle fantasier på baggrund af 13.000 spørgeskemaer. Opsigten bekræfter til fulde den store interesse for seksuelle historier, som er udgangspunktet for sexologen Preben Hertofts nye essaysamling ’De uventede gaver: Bidrag til en sexologisk kulturhistorie’. Med Jean-Jacques Rousseaus intime bekendelser som sit første historiske eksempel på tendensen, og Henrik Lists beretninger fra kødbyen som sit seneste, lodder Hertoft de interesser, der har været på spil i de små og store fortællinger om seksualitet, som bliver fortalt. Elegant narrativ drejning Fokusset på fortællingen er en elegant narrativ drejning, som muliggør sonderinger både i seksualitetens historie og i sexologiens. Essayene handler om så forskellige emner som omstændighederne omkring pornografiens frigivelse i Danmark i 1969, om gamle københavnske bordelgader, om pornografiens litteraturhistorie, om den europæiske seksualreformbevægelse, om den i samtiden så forkætrede forkæmper for abortret i Danmark J.H. von Leunbach samt et mere teknisk afslutningskapitel om samspillet og grænseskellene mellem psykoanalyse, psykoterapi og neurovidenskab. En tilbagevendende diskussionspartner i samlingen er Michel Foucaults ufuldendte værk om seksualitetens historie – og hans tese om udviklingen af en egentlig seksuel identitet i anden halvdel af 1800-tallet. Først på dette tidspunkt blev seksuelle handlinger, dog især homoseksuelle handlinger, bestemmende for en persons identitet, på samme måde som f.eks. køn, hudfarve og religion kan være det. Seksuel identitet Således blev, fortæller Hertoft, betegnelserne ’homoseksualitet’ og ’heteroseksualitet’ først indført i 1869 af den østrig-ungarske forfatter Karl Maria Kertbeny. Herefter blev seksuelle historier på en helt anden måde identitetsskabende. Hertoft gengiver respektfuldt andres synspunkter, men siger dem også høfligt imod. Det gælder for eksempel Foucaults noget ensidige kritik af den tysk-østrigske sexologiske pioner Richard von Krafft-Ebing, hvis hovedværk om seksuelle perversioner, ’Psychopatia Sexualis’, ligefrem omtales som ’Sexologiens Gamle Testamente’. Hvor Foucault forståeligt nok var provokeret af Krafft-Ebings diagnose af homoseksualitet som en form for degeneration, gør Hertoft opmærksom på den sjælefred, som værket skænkede mange i samtiden – befrielsen over at se dokumenteret, at denne eller hin seksuelle tilbøjelighed ikke blot var en privat perversion, men en fælles adfærd. Krafft-Ebing viste ligheder frem for forskelle mellem mennesker, påpeger Hertoft, hvorved han tydeliggør en af de vigtige funktioner, seksuelle fortællinger kan have. I sexologiens tjeneste Teksterne i samlingen er holdt i en dejligt personlig, ikke-klinisk stil, hvor faglige pointer veksler med levende erindringer samt arkivstudier og fine personportrætter fra et langt liv i sexologiens tjeneste, blandt andet af Leunbach og den tidligt afdøde danske kriminolog Berl Kutchinsky. Om både Kutchinsky, Krafft-Ebing og Foucault skriver Hertoft med en evne til at beundre, som er sjældent intakt efter mange års universitetsansættelse: »tænk, at de har eksisteret med alle deres dyder, fejl og menneskelige skrøbeligheder. De har villet noget, gjort noget, betydet noget. De var generøse. Og det må være det, der tæller, ikke deres brister og svagheder«. Om Hertofts egen generøsitet bærer ’De uventede gaver’ tydeligt vidnesbyrd.