Bertel Haarder er ophavsmand til den revitalisering af kanontanken, som slog igennem i det første årti af 2000’erne: Vi fik en litteraturkanon i 2003, en kulturkanon i 2006, en historiekanon i 2007 og endelig en demokratikanon i 2008.
Jeg forholdt mig selv yderst skeptisk til Brian Mikkelsens kulturkanonprojekt, men sagde ja til at være medlem af det udvalg, der udarbejdede demokratikanonen. Som jeg ser det, gør Haarder det danske samfund en stor tjeneste ved at relancere kanontanken, i det han gør opmærksom på en uhyre central problemstilling i ethvert samfund: spørgsmålet om, hvilke kundskaber, færdigheder og normer, det er vigtigt, den opvoksende generation bliver præsenteret for og præget af.




























