0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vores fælles skov må ikke blive naturmuseum

Mange politikere ønsker mere urørt skov. Men så risikerer vi, at skovene kun bliver for feinschmeckere.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Uberørt skov. I dag er der meget lidt skov i Danmark, der kan betragtes som urørt af menneskehånd.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

VI danskere ejer tilsammen omkring en fjerdedel af al skov i Danmark. Vores fælles skove kalder vi normalt ’statsskovene’. De findes i større eller mindre grad overalt i landet, og de dækker et areal, der svarer til omtrent to gange Bornholm.

Lige nu udkæmpes et verbalt tovtrækkeri om, hvordan disse skove skal udvikle sig fremover. Og kampen ser ud til at trække i én retning: mod ’urørt skov’. I dag er der meget lidt skov i Danmark, der kan betragtes som urørt af menneskehånd. For mange er det måske ikke umiddelbart så synligt som i landbruget, men faktisk foregår der også i skovene en egentlig dyrkning (skovdrift) – der jordbearbejdes, sås/plantes, tyndes og fældes.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere