Når jeg prøver at række ud til folk og fortælle om de ting, jeg udsætter mig selv for, bliver jeg altid mødt af sætninger som: »Hold nu op med at brokke dig, du er slank«, og »Du er seriøst den sundeste, jeg kender«.

På overfladen er jeg vist indbegrebet af kernesund. Jeg er ikke fanatisk anlagt ved at træne uafbrudt, jeg spiser ikke palæo, er på 5:2-kur, LCHF eller andre af nutidens sundhedsbølger. Men jeg er slank, vegetar, løber 5-8 kilometer et par gange om ugen, får min nattesøvn, drikker for det meste vand frem for alkohol og er ikke bange for at spise fedt, sukker og kulhydrater i ny og næ. Det sidste er en gave i vores fedtforskrækkede samfund. Men det er også en forbandelse. En forbandelse, ingen kender til.