En ulykke kommer sjældent alene. I de seneste år har europæisk politik været præget af kriser: flygtningekrisen, finanskrisen og gældskrisen for blot at nævne et par af de mest prominente. Men det bliver stadig klarere, at vores mest fundamentale krise i dag er en solidaritetskrise. Solidaritetskrisen angår selve den måde, vi organiserer vores politiske fællesskaber på, og løber derfor igennem alle de seneste års kriser og bliver forstærket af deres impulser.
Solidaritetskrisen er præget af to dominerende solidaritetsformer i strid med hinanden: nationalismen og humanismen. De to solidaritetsformer spejler sig på en måde i hinanden.




























