0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Femdøgnsrapport uden smøger

Mange danskere kvitter smøgerne. Kronikøren er en af dem. Han er 30, familiefar og journalist. En lørdag traf han en ubehagelig beslutning, og så begyndte han at skrive om sit nye liv.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Lørdag

15.45.

Føj for helvede, tænker jeg og skodder min Lucky Strike. Har lige spist en Vicks Blå, fordi jeg har ondt i halsen. Men det er en dårlig kombi. Vicks og cigaretter. Smager af forbudt smøg på flytoilet.

16.40.

Ligger på sofaen og venter på FC Nordsjælland-AGF på 3+. Hvor er mine smøger? Bryggerset. Gider ikke hente dem. Venter til halvleg.

17.45.

Halvleg. FCN fører 1-0. Vil gerne ryge. Smøgerne er stadig i bryggerset. Nu går jeg ud og henter dem. På den anden side. Jeg kunne også bare lade være. Holde op. Just like that. Det ville være den Paul Auster'ske måde at gøre det på. Midt i en fodboldkamp. Tilfældets musik. Kold tyrker på Farum Park.

AGF vinder 3-1. Don't really care. Tænker mest på min halve pakke Luckies ude i bryggerset. Og mit eksperiment. Nu har jeg været røgfri i tre timer. Det går sgu da okay. Vi ser på det ...

20.05.

Går tidligt i seng. Tænker en hel del på tobak. Begynder på Liza Marklunds seneste roman, 'Røde Ulv', hvor Annika Bengtzon igen får fat i et scoop. Læser, holder pause, visualiserer mine læber, der lukker sig om en Lucky Strike. Mmmmm. Laver imaginære sug ud i den tomme luft. Puster ud. Røgringe. Aaaarj, hvad er det, jeg laver? Det er jo sygt. Ligger her i min seng og gisper som en skide torsk på dækket af en kutter.

22.45.

Ligger fuldstændig forstenet i sengen. Har ikke røget den smøg endnu. Har spist en hel del Vicks og mindet mig selv om, at tobak og Vicks ikke kan kombineres. Mine tænder er fedtede og blålige af det massive bolsjeindtag.

Søndag

07.10.

Er langt væk i en drøm, da jeg hører underlige lyde. Vågner, orienterer mig. Nåååja. Drengene. Første tanke: Er det min tur til at stå op med dem? Næste tanke: Jeg har viiiiiildt lyst til at ryge. Forestiller mig et sug, der gør mig svimmel, fordi det er så tidligt på dagen.

Vi står op - drengene og jeg. Tøj på, havregrød, tegnefilm på 1'eren fra klokken otte. Men ingen røg. Lystfølelsen er - for at sige det mildt - stadig klart defineret i mit hoved. Og bryst. Min kone står op. Overvejer at fortælle hende om den »nye situation«. Dropper det. Hun opdager det nok helt af sig selv.

09.30.

Har spist rundstykker. Drukket espressokaffe - lavet på bønner, der er fløjet ind fra Seattle. Har læst min søndagsavis. Ungerne ser stadig tegnefilm. Nu mangler jeg virkelig min nikotin. Den ligger lige derude. På den anden side af døren. Hmmm.

12.30.

Holder stand. Uden egentlig at vide hvorfor. Tager på arbejde. Sidder alene i det store redaktionslokale. Sportsvagt. Normalt lig med nonstop kæderygning foran computeren.

I dag ... tja ... who knows ... grøn Stimorol ad libitum. Orker ikke flere Vicks.

18.15

Vagten er slut. Det var okay. Jeg trænger se-ri-øst til et lille bap tobak nu. Bare liiige. Altså herregud ... hvorfor fanden gør jeg det ikke bare? Det er jo alligevel ingen, der ved, hvad jeg har gang i ...

20.10.

Havde helt glemt, hvor meget edderkoppereporteren Bjarne Madsen fra Social-Demokraten egentlig ryger. Det er konstant. Og så igen. Ulideligt at se på. Desværre. Min kone er gået i seng. Med Annika Bengtzon. Børnene sover. Nu sidder jeg her. Jeg keder mig i min mund. Mine hænder keder sig. Jeg keder mig. Vil det se dumt ud at møde op på arbejde med en sut i munden?

23.30.

Har junket fjernsyn hele aftenen. Og ædt. Helt vildt. To poser vingummi. Franskbrød. Cornflakes. Stimorol. En enkelt Vicks. Går i seng. Kan ikke sove. For mit indre øje kører reklamefilmen, hvor en kvinde bliver forfulgt af en cigaret i menneskestørrelse. Moralen i reklamen er, at kvinden har styrke til at afvise cigarettens tilnærmelser. God morale, synes jeg.

Mandag

02.10.

Tror nok, jeg har sovet. Lidt. Men nu er jeg vågen. Og jeg trænger. Big time. Mit niko-monster skal fodres. Jeg går ned. Døren til bryggerset er lukket. Stirrer. Tør ikke åbne. Tvangstanker. Ved instinktivt, at hvis jeg ta'r fat i det dørhåndtag, så er det game over. Åbner køleskabet. Ost. Æblejuice. Trøstespiser. Igen.

04.12.

Jeg er oppe igen. Ser TV-shop. Og tekst-tv. Og Falcon Crest. Og bider i bordkanten. Og tillykke med det. Du har vundet en middelsvær paranoia. Hvad sker der med mig? Jeg skal ikke møde før kl. 11. Tænker helt klart uklart.

06.40.

Samler legetøj sammen. Tømmer opvaskemaskine. Stabler flere ugers avissektioner og bærer dem ud i skraldespanden. Laver kaffe. Kone og drenge dukker op. Hvorfor går du og gør rent klokken lort?, spørger hun. Ja, hvorfor mon, svarer jeg. Go figure! Hun har stadig ikke opdaget noget. Jeg er irritabel. Træt. Uligevægtig. Har svært ved at spise noget. Kører Nikolaj i børnehave. Hjem igen. Kører Mads i vuggestue. Langt bad. Har røget i 14 år. Undtagen de sidste 36 timer. Hvor længe holder det her?

11.40.

På arbejde. Går rundt om mig selv. Hele tiden. Har lyst til at skrige til folk, at jeg er på nederen. Samler mig. Kom nu, det går fint. Savner min altan. Og mit fix.

14.40.

Tænker på det hele tiden. Arbejder for at holde mig stoffri. Helt uden for pædagogisk rækkevidde. Rager rundt på må og få, men producerer i en lind strøm. Absurd. Tænker på julefrokosten lørdag. Overvejer at melde afbud. Kan ikke overskue min nye rolle. Tøsedreng.

17.45.

Er jeg narkoman?

18.15.

Hjemme. Bekender kulør over for kone. Har megabehov for at tale om det. Vi taler. Hun synes, jeg er sej. Sådan. Nyt brændstof på tanken. Vi spiser hjemmelavede burgere. Drikker øl. Griber mig selv i klassisk rygertanke: Hold kæft, det smager godt, jeg glæder mig allerede til smøgen bagefter ... NOT! Børn i seng. Rastløs som bare fanden. Nu røgfri i over 50 timer. Hvor sindssygt.

20.40.

Mangler et helle. Mangler pauser i mit liv. Kan ikke længere motivere specifikke handlinger alene ved udsigten til nikotin som belønning. Eller udskyde ubehagelige beslutninger, fordi jeg liiige skal ryge en halv cigaret.

22.10.

Så hvordan hænger et liv sammen?, spørger Jonas Wergeland i 'Forføreren'. Mit svar:

Af 25 smøger i døgnet - og en masse små episoder derimellem. Nyhederne på TV 2 har indslag om totalt forbud mod røg på offentlige steder. Naser Khader er imod. So am I. Lad dem dog. Hvis de absolut vil ødelægge deres krop.

Tirsdag

01.10.

Har lige spist cornflakes og læst et indlæg i avisen fra Dansk Flerlingeforening FREJA. Ved ganske enkelt ikke, om jeg er begyndt at hallucinere. Ja, okay, Danmark er foreningernes paradis, men Dansk Flerlingeforening ...?! Måske opstået efter en fusion mellem Dansk Trelingeforening, Firelingeforbundet og Femlingeklubben Pentagon?

01.20.

Tænker på Taxa-Werner. Og Bogart-Ole. Mit navn er Henrik. Jeg er ryger. Jeg har været røgfri i ... tja ... bum-bum ... 57 timer ... Det er kraftedeme et helvede at være ryger. Især når man er røgfri ryger.

03.10.

Sidder foran skærmen igen. Måske er den dér kolde tyrkermodel bare ikke lige mig. Hvorfor junker jeg ikke bare noget tyggegummi? Eller nål i kinden ... Jeg har jo abstinenser som en skide narkoman. Tænker på 'Trainspotting'. Kold tyrker. Afgiftning. Aflåst rum. Baby, der kravler hen over loftet. Hjælp. Må ned og se lidt TV-shop. Det der knivsæt ... måske en god julegave?

08.33.

In my head. In my head. Zombie. Dyret er vågnet. Feeeeeeeeeeed me, skriger det. Tænker hele tiden på det. Five more down. Forever to go. 65 timer. Femogtres timer. Bliver jeg tyk nu? Må begynde at træne. Frygteligt. Har sovet tre timer i nat. Drømte nada. Vækket af Nikolaj, der skulle tisse. Alt for længe til jeg skal på arbejde. Tænker djævleuddrivelse. Intervention. Er på vej ud af en sekt. Må ha' fat i en sut. Eller en bideklud. Eller en smøgattrap. Måske kan de købes i BR?

13.30

Vigtigt strategisk møde på arbejde. Flere ryger. Bider i en gul tusch og spiser mandarin nonstop.

Har bagefter en lang samtale med kollega på min gamle rygealtan. Uden cigaretter. Lettere end frygtet. Lille gennembrud, synes jeg.

16.08.

Har jeg egentlig nogensinde røget - sådan for alvor? Touchdown. Det var tre dage. Ligner noget nu.

18.45.

Spiser alt for meget kylling og drikker absurde mængder rødvin. Summen af laster er faktisk konstant. Børn i bad og i seng.

Nu har jeg ondt af mig selv. Tre dage er nothing. Et hvæs nu og jeg er færdig. Evigt popstars-liv i konstant farezone. Er jeg blevet kedelig?

23.51.

Hvorfor fanden gør jeg det her?

Seks år mere på kontoen. Så bliver jeg 77. Og hvad så? Surrealistisk lang tid, til jeg er 77. Min kone har røget to smøger, mens jeg så på. Føler mig cool og dum på samme tid. Hvad blev der af carpe diem?

Onsdag

01.15.

Rammer bunden. Er lige faldet i søvn, da Nikolaj vækker mig. Han skal tisse, men kan ikke alligevel, da han sidder på brættet. Han græder og gaber, laver en kæmpe scene. Jeg brokker mig helt vildt til min kone. Nu var jeg lige faldet i søvn! Kæmpe skænderi. Skrider. Frakke på, ud i gaderne. Næsten fuldmåne. Er utilregnelig, på grænsen til at være farlig for mine omgivelser. Måske er jeg en varulv? We don't need no medication. Oh yes, we do. I morgen. Gummi til far.

06.20.

Børn vågner. Har kun sovet et par timer. Skød tre kapitler Marklund ind i venerne efter absurd spøgelsesvandring gennem byen. Grød, madpakke, kaffe. Min kone står op. Hun er gal. Nu må jeg samle mig eller begynde at ryge igen, siger hun. Hele familien lider under min irrationelle og psykotiske adfærd, påstår hun. Nyt skænderi. Fægter i blinde. Griber en Ultra Light, og lader den glide mellem fingrene. Dufter til den. Rart. Afviser den. Latterligt. Føler mig som et ynkeligt suicidalt tilfælde, der pludselig vågner med et pistolløb i kæften

11.05.

På arbejde. Og Nicorette. Føler mig tæmmet og selvkontrollabel. På den gode måde.

11.20

Og så bliver man puritaner, når tobaksprisen er helt i bund. Skide smart. Timing is everything. Tænk, hvis jeg havde stemplet ud for et år siden - da en pakke kostede 33,50? Jeg ville ha sparet ... så meget mere ...

14.20.

Hvorfor er det en folkesport at holde op? Rygning dræber. Rygning kan forårsage en lang og smertefuld død.

Det ku' også bare være den fordømte tidsånds skyld. Noget med, at det handler om at være cool - på den økologisk-humanistisk-overskuds-agtige måde. Rygning - det er bare for tabere.

Og hvem gider gule tænder?

Abstinenser - ja bevares. Men monsteret svinder ind. Manglede da også bare. Efter fire døgn.

Hurra for niko-gummi med mintsmag. Var til protestmøde i Thorsminde i dag. To hundrede fiskere med kvotekvaler. De kæderøg. Fiskerne altså. Og jeg forstår dem. De har svært ved at klare terminen. Der er torskestop. Hele erhvervet stinker. Så tror fanden, man ta'r sig en rød Look. Eller fyrre.

21.45.

Jeg sover. Lige om lidt. Cool.

Torsdag

00.20.

Vågner efter frygteligt mareridt. For en gangs skyld ikke om groteske skibskatastrofer.

Jeg sidder til en fest, da jeg pludselig ser, at jeg er kommet til at ryge fire cigaretter - uden at jeg selv har opdaget det. Bebrejder alt og alle. Hvorfor stoppede I mig ikke? Da jeg vågner, er jeg forvirret. Har jeg røget de cigaretter? Nej, det har jeg ikke, konstaterer jeg. Hvorfor drømmer jeg i øvrigt altid så absurde ting lige omkring midnat?

08.20.

Yes. Yes. Yes. En nat, som faktisk var en nat. Faldt i søvn med det samme efter slem drøm. Nu er det morgen, føler mig veludhvilet, sund, energisk. Har lidt ondt i kæberne, fordi mit nye gummi er lidt sejere i konsistensen end konventionelt gummi. Men hey, gør det noget? It's a beautiful day.

12.00.

Ingen hvileløs vandren rundt. Ingen desperado indeni. Men en lurende og konstant lystfølelse. Som hele tiden minder mig om gamle rutiner. Var på café i dag. Mine øjne skannede helt instinktivt efter et bord med askebæger. Nå. Fandt et bord uden. Og savnede det ikke.

16.40.

Fem dage. 120 timer. Og monsteret lever endnu. Stille. You can check out anytime you like, but you can never leave, synger The Eagles i 'Hotel California'. Og det siger nok det hele.

Du kan altid stoppe, men du vil aldrig holde op med at være ryger. Der er okay.

I hvert fald én dag mere. Og måske én mere efter den. Og så kan vi jo se på det ... igen ...