Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det amerikanske spil

Sådan som verden udvikler sig, gør vi måske klogt i at lære amerikansk fodbold. Kronikøren, der er stud.mag., giver et grundkursus.

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Amerikansk fodbold er mere end en sportsgren. At kalde det en livsstil ville være misvisende, men alligevel meget beskrivende. Amerikansk fodbold er en perfekt stiliseret version af det amerikanske samfund, som medieforskeren Michael R. Real udtrykte det i sit berømte essay 'Super Bowl - a Mythic Spectacle' fra 1975: »Hvis man ønskede at skabe en sport fra bunden, der reflekterede køns-, race- og organisationsmæssige principper fra den amerikanske sociale struktur, er det tvivlsomt, om man kunne gøre det bedre end amerikansk fodbold«.

Spillet har rødder i rugby, som vi kender fra Europa, men rejsen over Atlanten og tidens tand har forandret spillet, så det i dag har flere lighedspunkter med golf, end det har med rugby. Men tag ikke fejl af det. Det er og bliver en meget fysisk sport. Normalt varer en kamp et sted mellem tre og fire timer. Så lang tid går der, fra kampen bliver fløjtet i gang, og til den bliver fløjtet af. Man spiller med en form for 'effektiv spilletid', men der er meget klare regler for, hvornår tiden tæller med. Derfor er det meget normalt, at bolden kun bevæger sig i sammenlagt 7-8 minutter i løbet af de 3-4 timer, en kamp varer.

Helt simpelt forklaret handler spillet om, at man skal bevæge bolden frem ad banen. Når man til sidst kommer ned i modstanderens end zone, har man scoret og får point. For at bevæge sig frem ad banen har man sit angrebshold på banen. Modstanderne har så deres forsvarshold på banen. Når forsvarsholdet får bolden, er der en pause i spillet, så de kan sætte deres angrebshold på banen, og modsat bliver der også skiftet.

Hele bevægelsen frem ad banen minder om den ærkeamerikanske tendens til at gøre territorialkrav. Jo længere frem man kommer på banen, jo mere land har man erobret. Men erobringen af land er næsten ligegyldig, hvis ikke man kommer i modstanderens end zone og derved erobrer hele banen.

Centralt i spillet er quarterbacken. Det er ham, der styrer angrebsspillet for sit hold. Når bolden bliver sat i spil, er han den første, der får den. Derfra er det ham, der bestemmer, hvordan angrebet skal udvikle sig. Med nogle få unikke undtagelser er det fortrinsvis hvide quarterbacks, der spiller i den amerikanske liga, National Football League (NFL).

Men quarterbacken skal også have nogen at kaste bolden til. Dem kalder man receivere. Receivere er fortrinsvis sorte. Selvfølgelig findes der hvide receivere, men de udgør en minoritet i NFL.

I midten af spillet har man linemen. Det er nogle store brød på 150 kg og opefter. Der findes både defensive og offensive linemen. Lidt groft kan man sige, at deres job er at neutralisere hinanden. Det virker som et simpelt fabriksarbejde, men ligesom kæden, der kun er så stærk som det svageste led, har man her brug for, at hver enkelt spiller er pålidelig. Der skal kun en fejl til i 'linjen', før hele angrebet går i stykker. Linemen tilhører for det meste de lavere sociale klasser i samfundet. Der er mange sorte, men også andengenerations-spanske og italienske indvandrere kommer ind på linjen, ligesom hvide med en baggrund i middelklassen også er at finde inde på linjen.

Til allersidst findes der en sparker eller, som det hedder i fagsproget - en kicker. Det er sjældent amerikanere, der spiller på denne plads. Her er det oftest førstegenerationsindvandrere, som vores egen Morten Andersen, der får lov at sparke. Hvis det endelig er en spiller med amerikansk pas, så er han gerne anden- eller tredjegenerationsindvandrer.

Der findes op til 53 spillere på et hold, og til hvert hold hører der vanligvis en trænerstab på 12-15 trænere. Trænerne er ofte specialiserede helt ned til hver enkelt plads på banen, men øverst i hierarkiet er der overtræneren, en head coach. Og han er med meget få undtagelser hvid.

Kvinder er der kun plads til på banen som heppepiger. Når der for en enkelt gangs skyld er en kvindelig journalist, deltager hun mere i udsendelsen som blikfang i tv-udsendelsen end som egentlig aktiv journalist med en egen vilje og intelligens.

Amerikansk fodbold er en ultra-specialiseret sportsgren, hvor man gør sig god til et enkelt område og kun har det område at bekymre sig om. En kicker som Morten Andersen tjener mange millioner om året for at være på banen tre-fire gange i en kamp og sparke til bolden.

Det er en meget udpræget kritik af sport generelt - og især amerikansk sport - at det er kommercielt, og at det kun handler om at have masser af penge for at kunne stable en succes på benene.

Men det kritikpunkt holder faktisk ikke i forhold til NFL. NFL gør meget for at sikre, lige konkurrence mellem holdene. Når man vil have, at 'den bedste' skal vinde, mener man ikke, at den rigeste skal vinde. Til det formål har man bl.a. indført et lønloft for, hvor meget de samlede lønninger må være på et hold. Den regel blev vedtaget i 1994, hvor lønningerne var ved at gå amok.

Man gør ikke dette for at holde spillerne fra at kunne tjene en anstændig løn (tværtimod findes der en minimumsårsløn på 400.000 dollar), men for at undgå situationer som den, vi for tiden ser i europæisk fodbold, hvor en klub som Real Madrid bare køber sig til gode spillere og dermed sejre.

Næsten alle spillere i NFL kommer ind i ligaen via den årlige draft, som bliver holdt i april. Draften er en slags stiliseret version af førstevælgerprincippet, som vi alle brugte til at danne hold efter i vores barndom. For at sikre den lige konkurrence indbyrdes er det sådan, at det dårligst rangerede hold i NFL får lov at vælge først, når man skal vælge mellem de bedste spillere fra den nationale college-liga.

Da der er 32 hold i ligaen, kan det ikke lade sig gøre for alle hold at møde hinanden ude og hjemme i løbet af en sæson på 16 kampe. Derfor laver man sæsonplanlægningen på femårs basis, så man i rotation får lov at møde alle de 31 andre hold i ligaen mindst en gang på udebane og en gang hjemme i løbet af den periode.

De 16 kampe i sæsonen udgør grundspillet, hvorfra de bedste hold går videre til slutspillet, der foregår som en almindelig cup-turnering, indtil en vinder er fundet.

Man har lavet disse tiltag for at sikre en tilnærmet 'lige' konkurrence, hvor alle i teorien har de samme chancer for at vinde. Disse tiltag har tilsammen gjort, at udviklingen går så hurtigt, at man nu til dags kun kan tale om, at et hold er dårligt i en sæson og så kan være godt den næste. Carolina Panthers, som var det ene af holdene i sidste års finale, Super Bowl, vandt kun én kamp i 2001-sæsonen.

I USA går sæsonen for amerikansk fodbold ind i kalenderen på lige fod med en årstid. Amerikansk fodbold er noget, man spiller fra september til januar. Finalen, Super Bowl, ligger i den første uge af februar. På den måde ophæver turneringen den lineære tidsopfattelse og skaber et kunstigt fikspunkt i tid.

Men når sæsonen bliver en årstid, bliver det også nødvendigt, at man kan stole på den (den danske sommer er bare undtagelsen, der bekræfter den regel). Kun en eneste gang i hele NFL's historie har der været holdt en spillefri weekend. Det var søndagen efter 11. september 2001. I den weekend brugte man netop den amerikanske fodboldliga til at vise, hvor rystet den amerikanske nation var af angrebene.

Krigen mod terror har på mange måder haft indflydelse på NFL. Man så det senest i draften, som startede med et minuts tavshed for at mindes Pat Tillmann, som få dage forinden var død i krigshandlinger i Afghanistan. Pat Tillmann var en tidligere footballspiller, som havde spillet for Arizona Cardinals.

Det samme gjorde sig gældende ved åbningskampen i NFL torsdag nat, hvor man holdt en mindehøjtidelighed for Tillmann. Sammenhængen med krigen er ikke tilfældig. Amerikansk fodbold er ikke bare en sport - det er krig! Den legendariske træner Vince Lombardi, som vandt den første Super Bowl, har udtrykt det således: »I firmly believe that any man's finest hour, the greatest fulfillment of all that he holds dear, is the moment when he has worked his heart out in a good cause and lies exhausted on the field of battle - victorious«.

Citatet illustrerer den militære metafor, som er dominerende i amerikansk fodbold. En metafor, der også lever videre i holdenes tilnavne. I dette års Super Bowl mødtes New England Patriots og Carolina Panthers. Det var patrioternes slag mod de vilde dyr. En metafor, som ikke er svær at overføre på den måde, hvorpå USA for tiden ser sin egen globale position. I Super Bowl var det patrioterne, der vandt.

Selv om det officielt hedder 'amerikansk' fodbold, så er det ikke ensbetydende med, at det kun spilles i USA. I Danmark har vi siden 1988 haft en national liga for amerikansk fodbold. Men vores egen liga er anderledes afskåret fra NFL, end den danske superliga er fra Champions League i fodbold.

For der findes rent faktisk en europæisk liga for amerikansk fodbold. Den hedder NFL-Europe, men der er ikke meget europæisk over den. Reglerne for NFL-Europe er lavet sådan, at der på hvert hold (med 57 spillere) kun behøver at være 4 europæiske spillere. Det er en minimumsgrænse, men den bliver normalt også betragtet som maksimum.

Den europæiske liga er bogstavelig talt et 'opsamlingssted' for de spillere, som ikke kan få plads på et hold i NFL. Det dækker over de unge spillere, som ikke er gode nok til at få en kontrakt, men samtidig skaber det også plads til de spillere, som i en sæson har været uheldige eller begået en fatal fejl.

NFL-Europe er der, man kommer hen, hvis man ikke er god nok til et 'rigtigt' NFL-hold, eller hvis man er lige på vippen til at blive smidt af holdet. Men NFL-Europe er samtidig også et væksthus, hvor nogle få kan være heldige at finde en bagindgang til berømmelsen i den hjemlige liga. Ud af de foregående fem Super Bowls har der i fire tilfælde været en quarterback med fortid i NFL-Europe, som har været med i startopstillingen. To af gangene har quarterbacken med fortid i Europa været på det sejrende hold.

I dette års Super Bowl deltog ni spillere med en fortid i NFL-Europe. Carolina Panthers' quarterback, Jake Delhomme, har faktisk vundet finalen i NFL-Europe og kan blive den første quarterback nogensinde, der har prøvet at vinde finalen både i NFL-Europe og 'det rigtige' NFL.

Amerikansk fodbold har i mere end en menneskealder været en integreret del af det amerikanske samfund, og Super Bowl har status af at være en uofficiel national helligdag. Richard Nixon var den første præsident, der offentligt talte om amerikansk fodbold. I sine taler kunne han uhæmmet finde på at bruge situationerne fra forskellige kampe til at illustrere sine pointer. Oftest var det udenrigspolitikken, der blev forklaret med situationer fra footballbanen.

Amerikansk fodbold og viden om amerikansk fodbold er gået hen og blevet den afgørende indikator for, om man er amerikaner. Således var det allerede under den kolde krig en metode, man brugte under afhøringer af mulige russiske agenter; hvis de vidste, hvem hovedpersonerne i amerikansk fodbold var, og hvem der havde været helte i deres barndom, troede man på, at de var ægte amerikanske statsborgere.

Som verden udvikler sig for tiden med truslen fra terrorisme, slyngelstater og et amerikansk præsidentvalg, der kan gå begge veje, er det svært at forudsige præcis, hvordan magtbalancen fremover kommer til at blive. Netop derfor er det måske en meget god ting at vide noget om amerikansk fodbold - for man ved jo aldrig, hvornår man får brug for det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden