Vi hører ofte, at miljøtiltag koster penge og job. Sådan lyder devisen, når offentlige eller private virksomheder taler om at forbedre miljøet - det skal kunne betale sig, ellers går det jo bare ud over beskæftigelsen. Hvad nu hvis vi kunne få flere i arbejde, forbedre danskernes sundhedstilstand generelt og mindske vores energiforbrug, CO -2 -udledning og forurening samtidigt? Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) sagde netop i Folketingets åbningstale, at vi skal have flere grønne områder, nedbringe udslippet af partikler samt begrænse farlige kemikalier. Regeringen har afsat 1 milliard kroner ekstra til naturgenopretning, renere vand og skovrejsning over fire år - men ikke meget i 2006. På flere andre områder er der skruet ned for blusset, og vi står med et stort efterslæb af ting, der bør gøres. I en ny rapport, 'Miljø, energi og beskæftigelse', viser vi, hvordan Danmark kan slå to fluer med ét smæk. Vi kan forbedre miljøet, mindske forurening og energiforbrug, leve op til Kyotoprotokollens krav og samtidig udnytte de mange ufaglærtes og nydanskeres kapaciteter til samfundets gavn - og deres egen. Det er en stor og kompliceret opgave, men med de rette virkemidler, incitamenter og holdninger kan det lade sig gøre. Faktisk kan Danmark skabe 35.000 flere job til netop den befolkningsgruppe, hvis vi laver de rette investeringer og tænker langsigtet og bæredygtigt. De initiativer, vi foreslår, skal ikke igangsættes alene for beskæftigelsens skyld, men kun hvis der er en miljømæssig og samfundsmæssig nytte af projekterne. Det er investeringer i energibesparelser, vedvarende energi som for eksempel vindkraft og varmepumper. Det er investeringer i kollektiv trafik som forbedringer af vores skinnenet og bedre forhold for cyklister. Men der kommer jo snart mangel på arbejdskraft, vil nogle indvende. Men det gælder kun, så længe man lader dem, der i dag er uden for arbejdsmarkedet, sejle deres egen sø. Disse initiativer skal sammenkøres med investering i efteruddannelse af faglærte og ufaglærte, herunder nydanskere. De skal have indsigt og forståelse for miljøproblemerne og løsningerne, som bør være kimen i Danmarks fremtidige beskæftigelsespolitik. Vi foreslår årlige investeringer på i alt 19,4 milliarder kroner - hvoraf langt de fleste har mindst tre års varighed, og en del bør vare i mindst ti år. Der er foretaget beskæftigelsesberegninger på disse investeringer ved hjælp af nationalregnskabets input-output-model. Heraf fås en samlet direkte beskæftigelseseffekt på 21.000 personer per år, en indirekte på 14.000 og dermed en samlet på 35.000 personer per år. 19,4 milliarder kroner er jo et stort beløb. Men hovedparten udgøres af investeringer i energibesparelser og vedvarende energi, som er helt nødvendigt for, at Danmark kan yde sit bidrag til at reducere de globale klimaforandringer. Samtidig er de foreslåede investeringer i energibesparelser rentable også privatøkonomisk, med en relativt kort tilbagebetalingstid. De foreslåede investeringer i vindkraft vil være fuldt konkurrencedygtige med investering i traditionelle kul- eller gasfyrede kraft-varme-værker. Andre initiativer vil tjene sig selv ind igen i form af bedre sundhed og øget velfærd. Det gælder f.eks. et forslag om omfattende investeringer i bedre forhold for cykling. Investeringerne bidrager til en bedre integration af nydanskere og til bedre beskæftigelse af ikkefaglærte personer, hvis de bliver fulgt op af en god uddannelsesindsats. Endelig vil en del af pengene blive tjent hjem igen i sparede udgifter, ved at færre er på overførselsindkomst og virksomhederne har større omsætning og dermed større skatteindtjening. Vores anbefalinger må ikke opfattes som midlertidige aktiveringsprojekter. Der er tale om længerevarende beskæftigelse, som vil medføre en opkvalificering af de involverede og samtidig en miljømæssig gevinst. Derved kan det give en blivende forbedring af beskæftigelsessituationen for både faglærte og ufaglærte. Der skal ske en omfattende og målrettet uddannelsesindsats, også rettet imod grupper, som i dag er uden for arbejdsmarkedet, herunder store dele af de etniske mindretal. Der skal en forstærket og bred indsats i gang i forhold til både voksenlærlinge- og almindelig lærlingeuddannelse inden for de relevante fag, for eksempel vvs, elektriker, tømrer, murer og struktør. Der skal blandt andet iværksættes en aktiv rekrutteringspolitik over for de etniske minoriteter, som vi allerede har set inden for politiet, militæret og til dels medierne. Desuden skal der gøres en særlig indsats for at sikre praktikpladser og job til nydanskerne. Det skal sikres, at der ikke sker en diskriminering med udgangspunkt i etnisk oprindelse. Dermed kan vi undgå truende flaskehalsproblemer, særlig hvad angår faglært arbejdskraft og i særlig grad på bygge- og anlægsområdet. Uddannelserne skal tilrettelægges, så frafaldet mindskes. Inden for uddannelserne kan man integrere miljø- og energiaspektet i eksisterende uddannelser, i den udstrækning det ikke er sket, og styrke miljøaspektet i uddannelserne generelt. Dette gælder for erhvervsuddannelserne såvel som for arbejdsmarkedsuddannelserne. Der synes at være et efterslæb i begge uddannelsessystemer, når det gælder opmærksomhed på de nyeste teknologiske og praktiske udviklinger på miljøområdet. Medarbejderne i offentlige og private virksomheder og institutioner skal efteruddannes med henblik på at styrke opmærksomheden på miljøaspektet i det daglige arbejde. Medarbejdernes opmærksomhed på miljøfremmende tiltag skal styrkes. Der er blandt visse faggrupper et behov for, at der sker en ændring af den status, som forskellige arbejdsfunktioner har: Eksempelvis i forbindelse med bekæmpelse af indførte arter (f.eks. bjørneklo) er det ofte formålstjenligt at bruge manuelt arbejde for at fjerne planterne. Derfor skal medarbejderne også lære at tillægge dette lige så stor værdi, som det tillægges at føre maskiner. Vi må oprette nye supplerende uddannelsestilbud, i det omfang det er nødvendigt. Dette kan ske ved at tilføje nye moduler til allerede eksisterende uddannelser i erhvervsuddannelsessystemet og på AMU, i den udstrækning de nuværende er utilstrækkelige. Vi foreslår etablering af egentlige uddannelser til vandsparerådgiver, varmesparerådgiver, uddannelse af medarbejdere til at betjene gylleseparationsanlæg, herunder de mobile og Green Farm Energy-teknologien, en uddannelse i jordrensning og en uddannelse af konsulenter i forbindelse med omlægning til økologisk kantinedrift. Vi må styrke indsatsen over for de grupper af medarbejdere og ledige, hvis færdigheder inden for læsning, skrivning og regning forhindrer dem i at deltage i voksen- og efteruddannelse. Til trods for at der blandt medlemmer af fagforbundet 3F er en relativt høj ledighed sammenlignet med andre faggrupper, har ledigheden gennem de sidste 10-15 år været faldende. Undersøgelser peger dog på, at i takt med strukturforandringer på arbejdsmarkedet vil et stigende antal ufaglærte job forsvinde i fremtiden. Men der findes gode erfaringer, som der kan bygges videre på, med alternativ tilrettelæggelse af denne basale uddannelse. F.eks. kan uddannelsen for de beskæftigede foregå i virksomhederne for at sikre en bred deltagelse blandt medarbejdere. Rapporten regner på 29 helt konkrete initiativer. Heraf er 9 særligt egnede til gennemførelse på kommunalt plan. Der er således megen inspiration at hente for de nye storkommuner i rapporten. Kommunerne vil også kunne spille en rolle i de øvrige initiativer, men her vil normalt også være brug for virkemidler på nationalt plan. Kommunerne kan særligt gøre en forskel på en gennemgribende renovering af bygninger, så bygningerne bruger mindre energi og samtidig giver en bedre komfort. Flere kommuner skal alligevel renovere i forbindelse med kommunesammenlægningen, og her er en oplagt mulighed for at gøre det på en bæredygtig, energibesparende måde. Hvis alle kommuner energirenoverer bare halvdelen af deres bygninger i løbet af de næste ti år, svarer det på landsplan til en ekstra årlig beskæftigelse på 3.800 personer. Udgifterne vil tjene sig ind i form af sparet strøm og varme. Mange af de her foreslåede initiativer vil samtidig kunne give Danmark og danske virksomheder gode styrkepositioner til fremtidig eksport. Dette kender vi allerede fra især energiområdet: vindmøller, højisolerede fjernvarmerør, kraft-varme-teknologi, energibesparende pumper, termostatventiler med videre. Men der ligger mange andre muligheder for udvikling af danske industrielle kompetencer, for eksempel teknologi til nedbringelse af landbrugets miljøproblemer. Energibesparelser er de største af de foreslåede initiativer. Et effektivt energisystem med de størst mulige energibesparelser giver nemlig den bedst mulige udnyttelse af den vedvarende energi. Ved at indrette et fleksibelt energisystem med bl.a. varmepumper kan man undgå at sende billig strøm ud af landet på tidspunkter, hvor der er meget vind og lille strømforbrug. Kommunerne kan hver især sætte sig en målsætning om, at der inden for kommunens geografiske område årligt spares mindst 1,7 procent af energiforbruget. Kommunerne kan gennemføre sådanne mål i egne institutioner, i erhvervslivet og ved aktivt at inddrage borgerne. Kommunerne må sætte mål og stille krav ved for eksempel kommunale udstykninger, hvor der kan bygges lavenergibygninger. Hvis kommunen stiller krav om, at der skal bygges lavenergiklasse 1-huse, bliver der skabt 59 arbejdspladser i kommunen om året. Elvarmen skal konverters til fjernvarme, og fjernvarmen skal systematisk gennemgås for at sikre, at der ikke er spildvarme. Inden for vedvarende energi er udviklingen i høj grad gået i stå de seneste år. Her bør vi op i omdrejninger igen. F.eks. er der behov for at udskifte ældre, ineffektive møller på landjorden med færre, men større og mere effektive møller. Vi skal også have flere havvindmølleparker. De næststørste investeringer omhandler den kollektive trafik. Her er der tale om at indhente et mangeårigt efterslæb, dels med vedligeholdelse af skinnenettet, dels med tilvejebringelse af den fornødne kapacitet på de mest befærdede hovedstrækninger. Forholdene for cyklister skal forbedres og promoveres, og den kollektive trafik skal begrænse udslippet af de livsfarlige partikler fra dieselmotorer - ligesom alle andre dieselkøretøjer skal forsynes med partikelfilter. Alene dette vil have stor betydning for folkesundheden og for chaufførerne, der daglig kører i byerne. Små partikler menes at være årsag til 3.400 årlige dødsfald i Danmark og en reduktion af byboernes gennemsnitlige levetid med hele 9 måneder. Vi foreslår også, at man speeder op på renovering af det nedslidte kloaksystem, som trænger til en kærlig hånd. Her har kommunerne også en vigtig rolle at spille. De kan med fordel tilbyde de private grundejere at overtage deres kloakker. Dermed kan kommunerne sørge for, at forurening fra de private kloakledninger bliver stoppet ved ud- og indsivningen. Albertslund Kommune har allerede en frivillig ordning, som har øget kommunens direkte beskæftigelse på fire personer per år og indirekte på fem personer per år. Altså en samlet beskæftigelseseffekt på ni personer per kommune. Danmark har noget af verdens bedste vand, da vi får 99 procent fra grundvandet. Men overforbrug og forurening gør, at vi i dag i store dele af landet - bl.a. Sjælland og Østjylland - ikke har for meget vand. Derfor er det vigtigt, at man i forbindelse med kommunalreformen formulerer en samlet strategi for vandforvaltningen. Så kan vi sikre det bestående vand og finde vandbesparelser gennem for eksempel oplysning. Konkret foreslår vi udskiftning af ældre toiletter med højt vandforbrug samt flere vandmålere i byggeri, som ikke har individuelle målere. Der skal også ske en skærpet indsats i kommunens egne institutioner. Vi foreslår øget økologisk jordbrug, specielt af æbler og tomater, hvor danske avlere har en for lille markedsandel. Vi foreslår satsninger på reduktion af landbrugets forurening med kvælstof og fosfor, bl.a. ammoniakrensning på svinebedrifter, fast overdækning af gyllebeholdere samt mere gylleseparering. Vi foreslår mere naturgenopretning, f.eks. genslyngning af åer og etablering af flere vandhuller. Vi foreslår tilskud til reparation, f.eks. af møbler og elektronik, for at mindske de stigende affaldsmængder. I dag smides ting ud, blot der er det mindste i vejen, fordi det er så dyrt at få repareret. Danmark kan samtidig arbejde for, at der i EU bliver indført en lovgivning, som sikrer, at der for en række varegrupper kun kan markedsføres varer, såfremt de kan repareres. Desuden peger vi på at få farlige stoffer fjernet fra affaldet, især bygge- og anlægsaffald, hvor der i dag ofte kommer farlige stoffer med i det affald, der går til genanvendelse. Vi har gode erfaringer med at bruge effektive økonomiske virkemidler til at fremme miljøforbedringerne. Det gælder især grønne afgifter. Der er grønne afgifter, der trænger til et serviceeftersyn, for eksempel affaldsafgiften, hvor aflevering af farligt affald i dag er undtaget, hvis det afleveres til eget deponi eller forbrændingsanlæg. Dette betyder, at den tilskyndelse, som affaldsafgiften ellers giver til at aflevere det mest hensigtsmæssige sted, her er sat ud af kraft. Der er lagt vægt på velafprøvede teknologier, som vides at have en betydelig miljøeffekt, og i tilfælde, hvor der er flere midler til afhjælpning af samme miljøproblem, er anvendt det billigste og mest effektive. Men da sigtet har været dobbelt - miljø og beskæftigelse - er der mange relevante miljøtiltag, som ikke er behandlet, da de ikke anses for at have nogen positiv beskæftigelseseffekt. En ting er sikker. Hvis vi begynder nu, vil vi om ti år kunne se tilbage på en dekade med store investeringer og radikalt mindre energiforbrug, færre mennesker uden for arbejdsmarkedet, bedre integration af nydanskere og en betydeligt øget sundhed og velvære i befolkningen generelt. Samt et Danmark helt i front internationalt med miljøtiltag og energibesparelser, parat til yderligere at styrke dansk industris position på verdensmarkedet.