Kære Henrik Til lykke med posten som udlændingeordfører for Socialdemokraterne. Jeg ser frem til samarbejdet og håber, at du vil give dig god tid til at sætte dig ind i stoffet, inden du kommer med alt for bastante udmeldinger. Som bekendt kan man hurtigt få sagt noget, som binder en til et standpunkt, der siden viser sig ikke at holde vand. I den sammenhæng skal du være opmærksom på, at udlændingeloven og dens administration flyder totalt. Loven er vanskelig at læse, og det afgørende står i notater, såkaldte praksisnotater, som hidtil ikke er blevet offentliggjort. I et svar til mig skrev ministeren for nylig, at ministeriet var ved at danne sig et overblik over de forskellige notater, der kan administreres efter. Når man havde fundet dem frem af gemmerne, ville de blive lagt ud på ministeriets hjemmeside! Altså ikke engang ministeriet har en oversigt over, hvilke regler der gælder. Ved samme lejlighed gjorde ministeren opmærksom på, at praksis ofte fastlægges gennem de afgørelser på enkeltsager, ministeriet løbende træffer. Afgørelser, som offentligheden ikke har adgang til, idet regeringen hidtil har nægtet at give eksempler på sådanne. Dét på trods af, at blandt andet Institut for Menneskerettigheder på det kraftigste har kritiseret den lukkede administration. Andre - bl.a. en højesteretsdommer - har beklaget, at udlændingelovgivningen er så upræcis, at det reelt er op til embedsmændene og domstolene at sikre, at Danmark overholder sine forpligtelser over for borgerne. Det vil du selv kunne se, når du læser udlændingeloven igennem. Derfor håber jeg, at Socialdemokraterne med din hjælp vil være med til at genoprette retssikkerheden på udlændingeområdet. For Henrik - det bør vel være sådan, at uanset hvilken udlændingepolitik man fører, så skal borgerne behandles lige, retfærdigt og gennemskueligt? Vi foreslår derfor, at der udarbejdes en ny og klar udlændingelov, hvoraf det fremgår, hvad det er for regler, borgerne skal opfylde for f.eks. at få en opholdstilladelse. Ligeledes kræver vi, at der løbende offentliggøres eksempler på, hvordan lovgivningen fortolkes og administreres. S og R har tidligere foreslået, at der oprettes en uafhængig klageinstans i familiesammenføringssager. I dag er det nemlig sådan, at Integrationsministeriet behandler klager over sig selv. Set i lyset af ovenstående håber jeg, at du er med på, at vi snarest genfremsætter forslaget om et uafhængigt klageorgan? Ligeledes bør der efter vores opfattelse laves en gennemgribende undersøgelse af den nuværende regerings udlændingepolitik og dens administration. Tænk sig: Det ser ud, som om den tidligere integrationsminister i visse tilfælde selv har stået for sagsbehandlingen, når han syntes, det gik lidt for langsomt, hvis man fulgte de normale procedurer. Nogle ansøgere har på den måde fået en meget hurtigere sagsbehandling end andre. Ligeledes tyder noget på, at medieomtale er den bedste garanti for at få sin ansøgning behandlet rimeligt. For andre ansøgere hjælper det at true med at gå til domstolene. Flere advokater har forsøgt at rejse konkrete udlændingesager ved domstolene. Hver gang er det endt med, at Integrationsministeriet har omgjort sin afgørelse, og vupti var der ingen sag. En førtidspensionist fra Nysted blev f.eks. så harm over, at man nægtede ham mulighed for at bo i Danmark sammen med sin udenlandske ægtefælle gennem mange år, at han gik direkte til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som accepterede at se på hans sag. Se! Da Integrationsministeriet hørte det, gik der ikke mange øjeblikke, før mand og kone kunne forenes på Lolland. Det manglede da også bare. Problemet er - Henrik - at mange familier ikke har kræfterne til at gå op mod systemet. Eller ikke orker at få deres familieliv endevendt i medierne. De har ikke en chance. Næsten hver dag, når jeg åbner min mail, ligger der breve fra dybt ulykkelige familier, som ikke fatter systemet og afgørelsen på deres ansøgning om opholdstilladelse. Disse mennesker mere end fortjener, at regeringen kommer til at stå til regnskab for den usikkerhed og fortvivlelse, som de kafkaske tilstande (herunder anklager om korruption og bestikkelse) har medført. Socialdemokraternes tidligere integrationsordfører foreslog i øvrigt, at regeringen selv skulle anlægge prøvesager ved domstolene, således at det en gang for alle kunne afgøres, om bl.a. Institut for Menneskerettigheder, den europæiske menneskerettighedskommissær Gil-Robles og FN's menneskerettighedskomite har ret i, at Danmark krænker menneskerettighederne. Det er en løsning, som vi kun nødtvungent går med til. Vi så meget hellere, at regeringen straks ændrer lovgivningen og administrationen, når dens eget rådgivningsorgan vurderer, at Danmark er på kant med menneskerettighederne. Ja, vi er selvfølgelig overraskede over, at I ikke længere føler jeg forpligtet til at holde Danmark på den sikre side af de internationale konventioner, men synes, det er bedre end ingenting, hvis vi sammen får regeringen til at undersøge, om udlændingeloven holder til en prøvesag ved domstolene. Lige et par ord om menneskerettighederne. Somme tider har jeg nemlig på fornemmelsen, at I synes, de radikale har fået menneskerettigheder på hjernen. Det har vi også. Har for så vidt altid haft det. Vi føler os pokkers forpligtet til at understøtte ethvert tiltag, der beskytter det enkelte menneske mod overgreb. Fra andre mennesker, andre stater eller dets egen stat. Og det er jo netop det fantastiske ved menneskerettighederne: De beskytter også den enkelte borger mod forbrydelser begået af hans egen stat. De internationale konventioner forebygger, at et flertal forgriber sig på et mindretal eller gennemfører tiltag, som strider mod grundlaget for det demokratiske samfund: borgerens frihedsrettigheder, f.eks. retten til privatliv og familieliv. Danmark har om nogen stået vagt om menneskerettighedskonventionen siden dens oprettelse i 1949. Vi var et af de første lande til at ratificere konventionen og har gang på gang stillet krav om, at stater, vi vel betragtede som mindreudviklede, også overholdt den. Ingen havde rigtig forestillet sig, at Danmark selv skulle få problemer. Det har vi ikke desto mindre fået. Danmark vurderes at krænke borgernes ret til beskyttelse af deres familieliv. Og Folketingets flertal løfter ikke en finger på nær på et enkelt område: En iransk kvinde endte i fængsel i Iran (hvor hun aborterede), efter at hun og hendes herboende mand fik afslag på familiesammenføring i Danmark. Hendes mand (dansk statsborger, fast arbejde) er iransk flygtning og eftersøgt af de iranske myndigheder. Når disse ikke kunne få manden, tog de bare konen, da Danmark sendte hende tilbage til Iran. Familien havde regnet med den danske stats beskyttelse af deres ægteskab. Først da kvinden endte i iransk fængsel, vågnede regeringen. Heldigvis, men denne familie og en række andre flygtningefamilier havde fået deres liv ødelagt. Måske for altid. Siden blev reglerne ændret, så flygtninge ikke skal opfylde de samme skrappe regler som andre for at få ægtefællesammenføring. På de andre kritiske områder er der ikke sket en tøddel (når der bortses fra mennesker, som bestrider særligt betydningsfulde job. Det vender jeg tilbage til). Jeg vil gerne give dig nogle eksempler: En udenlandsk kvinde blev nægtet familiesammenføring med sin herboende mand, med hvem hun har to små børn, som er danske statsborgere. Hun blev sendt ud af landet. Da manden ikke kunne passe børnene alene, blev de tvangsfjernet. Moderen har ikke set sine børn siden 2003. Sang Jensen, som er vietnamesisk statsborger og gift med Kurt Jensen, Egtved, er blevet nægtet familiesammenføring i Danmark. Ægteparret har tidligere arbejdet for den danske ambassade i Vietnam og vendte for et par år siden hjem for at nyde deres otium i Danmark. De har købt en lille gård og passer sig selv. Alligevel skal Sang udrejse. Kurt, som er folkepensionist og 69 år, tjener nemlig ikke det, han skal, for at flertallet i Folketinget mener, han kan forsørge sin kone. Begge afgørelser strider mod borgernes ret til beskyttelse af deres familieliv. Der er nemlig ikke proportionalitet mellem statens interesse i at begrænse indvandring og de lidelser, denne påfører de omtalte borgere. Uanset menneskerettighederne er der god grund til at spørge, om det er sådan et Danmark, vi vil have? Den rige kan få familiesammenføring. Den fattige kan ikke. Det er da ikke socialt retfærdigt. Jeg mener: Kan det være socialdemokratisk politik? Og kan det fortsat være jeres politik, at børn ikke tæller. At børn ikke har ret til at leve sammen med deres forældre? At man kan skille en mor fra hendes børn? Jeg forstår, at I støtter den stramme udlændingepolitik, fordi I ønsker at begrænse indvandringen. Det er et legitimt ønske. I mener, at sporene fra 1990'erne skræmmer. Og ja, der kom mange flygtninge til Danmark, fordi der var krig i Europa. Hos os er vi dog næsten - ja stolte - af den måde, vi håndterede situationen på. Danmark havde høj økonomisk vækst gennem hele perioden, og samtidig faldt arbejdsløsheden blandt indvandrerne fra 40 procent til 12 procent. Vi lavede verdens første integrationslov og sikrede, at indvandrere som alle andre fik rettigheder og pligter. Resultater vi kan være stolte af, om end der var og stadig er meget, som bør gøres bedre. Lige nu er situationen, at Danmark mangler arbejdskraft. Derfor er det måske slet ikke så dårligt, at der i vores midte bor mange indvandrere, som aldrig har fået en permanent plads på arbejdsmarkedet, men som meget gerne vil have det. For nylig viste en undersøgelse, at indvandrere - sammenlignet med andre danskere - er mere tilbøjelige til at tage et arbejde, også selv om det ikke økonomisk kan betale sig. Det er et gunstigt udgangspunkt, som vi skal blive bedre til at udnytte og vel ikke bare ved at tage kontanthjælpen fra folk uden at tilbyde dem et job, sådan som den såkaldte integrationsaftale indebærer? Heller ikke Det Radikale Venstre har alle løsninger på integrationsproblemerne, men jeg er fuldstændig overbevist om, at vi ved fælles hjælp kunne løse dem. Tænk på, hvilke enorme udfordringer Socialdemokraterne har håndteret gennem de sidste 100 år. I har været med til at løfte en arbejderklasse fra armod og kriminalitet til hus, bil og meget mere. Redskaberne har været: uddannelse, stærke netværk (fagforeningerne) og et godt offentligt socialt sikkerhedsnet, altså præcis det, som også vor tids udsatte grupper har behov for. Ikke mindst takket været jeres indsats har Danmark et gunstigt udgangspunkt for at klare vor tids udfordring: globaliseringen. Et udgangspunkt, I og regeringen er godt i gang med at sætte over styr. For nylig vurderede det anerkendte internationale tidsskrift The Economist således, at Danmarks fremmedangste udlændingepolitik er den største barriere for fremtidig økonomisk vækst. Udlændingepolitikken er en trussel mod velfærdsstaten. Du, som nu både er finanspolitisk ordfører og udlændingeordfører, har gode muligheder for at analysere denne vigtige sammenhæng. Nettoudvandringen fra arbejdsstyrken er i øjeblikket omkring 2.000 mennesker. Vi tvinger danske statsborgere (også veluddannede) til at rejse, bl.a. fordi de ikke kan få deres familie til Danmark. Og vi skyder os selv i foden, når det gælder om at tiltrække veluddannet udenlandsk arbejdskraft. Hvem vil nemlig til Danmark, hvor det er koldt, skattetrykket højt, og som er kendt for ikke at overholde menneskerettighederne? I dag står den globale konkurrence om hjerner. Også Danmark har brug for verdens bedste hjerner til at udvikle de virksomheder, der bl.a. kan give arbejde til mennesker, som ikke er født med en mus i hånden. Den konkurrence - om hjerner - er vi i øjeblikket ved at tabe. Medens jeg har siddet og skrevet dette brev til dig, er der gentagne gange poppet en spammail op på min skærm med opfordring fra de amerikanske immigrationsmyndigheder til at komme til USA og arbejde. Vi bør straks lave en lignende kampagne, men jeg ved godt, at det er en utænkelig tanke i dagens Danmark. Ligesom det nok er omsonst at foreslå, at flygtninge, som er velintegrerede, skal have lov til at blive, selv om der bliver fred i deres hjemland. Regeringen er dog begyndt at tage konsekvensen af de ovennævnte betragtninger. I al hemmelighed lempede man udlændingepolitikken allerede i 2003, sådan at bl.a. læger, ingeniører og sygeplejersker ikke behøver at opfylde 24-års reglen og tilknytningskravet, når de søger om ægtefællesammenføring! Argumentet er, at mennesker med den type job er i stand til at modstå pres fra deres familie og således ikke er i fare for at havne i et tvangsægteskab! Den reelle grund er selvfølgelig, at det er usmart at tvinge f.eks. læger og ingeniører ud af landet, når der er fatal mangel på disse. I det indtil for nylig hemmeligholdte praksisnotat kan man i øvrigt læse, at også andre professioner kan fritages for reglerne, hvis hensynet til Danmarks interesser taler herfor! Regeringen har med andre ord igangsat en form for professionshygiejne. Mennesker, som har job, staten betragter som vigtige, får lov at stifte familie med en udenlandsk ægtefælle. Borgere med de forkerte job gør ikke. Kære Henrik: Som sagt ønsker vi ikke bare at åbne grænsen, men Danmark skal overholde menneskerettighederne, og det skal være en ret for danske statsborgere at bo i deres eget land sammen med deres familie. Samtidig overvejer vi, hvordan man kan skrue en forsikringsordning og et optjeningsprincip (til sociale ydelser) sammen for udlændinge, der frivilligt kommer til Danmark. Målet er selvfølgelig at beskytte velfærdsstaten og dens solidariske finansiering. Ligeledes er vi overbevist om, at det vil gavne flygtninges integration gevaldigt, hvis de hurtigere får permanent opholdstilladelse og kontanthjælp frem for starthjælp. For nylig krævede venstremanden Eyvind Vesselbo, at der blev iværksat en undersøgelse af, om udlændingepolitikken virker efter hensigten. Vi er overbevist om, at den ikke virker. Tværtimod. Den marginaliserer og stigmatiserer indvandrerne. På alle områder er det gået tilbage med integrationen, siden regeringen tiltrådte. Desværre ser det ofte ud, som om I billiger, at det sker. At der uafladeligt skydes på de svageste. Jeg håber, du vil bevise, at vi tager fejl. Hvis ikke, kan Det Radikale Venstre kun håbe på, at Vesselbo og andre liberale kræfter vil sikre en anstændig udlændingepolitik og genoprettelsen af retsstaten. Venlige hilsner, Elsebeth