For et halvt års tid siden var jeg af sted sydpå med mine gamle soul brothers, og Jens tog vanen tro 600 billeder, som han prompte lagde ud på nettet.
Så var det, jeg tog beslutningen: Jeg måtte ned i vægt. Jeg så ud ad helvedes til, som det hedder. Det var ikke første gang, jeg havde taget den beslutning, men denne gang skulle der noget drastisk til. Så jeg besluttede mig for at jeg ville prøve at løbe et maratonløb; der skulle trænes seriøst, og det ville kunne ses på vægten.




























