Kronik afSuzanne Brøgger

Kill your darlings

Lyt til artiklen

Mon påskeofferet, dette tilbagevendende drama, har været medskabende for den kritiske vestlige tradition, vi bryster os af? Har menneskegudens årlige forårsdød haft nogen dybere indvirkning på vores opfattelse af tingene i almindelighed? Der er jo tale om et 'gudedrab', som ingen af lovreligionerne, hverken jødedom eller islam, giver sig af med. Både i Det Gamle Testamente og i Koranen dræber man hellere mennesker - end guden. »Kill your darlings«, hedder det med en forfatterjargon, der indebærer, at man giver afkald på det ord, man tænder mest på. I troen på, at det brænder igennem alligevel. Selv om det slettes. Darlings har det med at fylde: uforholdsmæssigt. Man kommer ind i en stue og mærker det straks. Når der sidder en person, fuld af 'darlings': Zionisme. Sharia. Homovielser. Der er altid eksplosionsparate folk på vej op i det røde felt (og så er der dem, der slet ikke kan udholde ordet 'værdikamp', ligesom den bondemand, der ikke kunne tåle nogen omtale af degne). I det forrige århundrede, det tyvende, dræbte normale mennesker op mod 100 millioner af deres normale medmennesker af ideologiske grunde - på grund af 'darlings'. Jeg forudser, at man vil dræbe et tilsvarende antal mennesker i dag og i morgen, medmindre man killer nogle darlings i stedet. Spørgsmålet er så, hvilke darlings - religiøse eller ideologiske fordomme - der fylder mest i verden? For nylig fik vi herhjemme en på mange måder chokerende fortolkning af Israels historie i en overrumplende dokumentar på DR 2, hvor forhenværende chefer for den israelske sikkerhedstjeneste, Shin Bet, delte deres erfaringer og gav deres vurdering: LÆS OGSÅDokumentar om Israels efterretningstjeneste er som en virkelighedens spionthriller »'Gudskelov' kom krigen mod terror«, sagde en af dem ironisk, »så var vi fri for at tænke på det palæstinensiske spørgsmål«, som sikkerhedsfolkene - egentlig overraskende - påstod ikke havde interesseret nogen af de israelske ledere, bortset fra hædersmanden Yitzhak Rabin, der til gengæld blev dræbt af »en lille skid«, som de sagde, fra den jødiske undergrund. En anden Shin Bet-ekschef konkluderede: »Vi har været grusomme mod palæstinenserne - og grusomme mod os selv … vi vandt alle slagene, men tabte krigen«. Så meget blod spildt uden at få skabt en ny politisk virkelighed, hvilket jo - ifølge Clausewitz - er alle kriges formål.

Zionismen ER EN typisk darling, der fylder helt enormt, for så vidt som den giver Israel moralsk ret til at marginalisere alle, der modarbejder landets zionistiske målsætning: en etnisk raceren jødisk stat.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her