Dokumentar om Israels efterretningstjeneste er som en virkelighedens spionthriller

Lyt til artiklen

Seks mandehoveder med hver deres karriere bag sig taler på skift gennem halvanden time i den oscarnominerede dokumentarfilm ’Det hemmelige Israel’. Uden at filmen af den grund bliver tør.

Indimellem brydes talestrømmen ganske vist af arkivmateriale og af instruktøren Dror Marehs delvist computeranimerede illustrationer af krigs- og voldsscener fra fortiden.

Men det er ikke de dramatiske visualiseringer, som gør størst indtryk. Det gør de seks mænds nøgterne beretninger og efterrationaliseringer.

Deres ansigter og ord virker forbløffende åbenhjertige og er blevet aktuel genstand for debat både i hjemlandet Israel og i andre lande.

Det skyldes, at de seks medvirkende alle er tidligere chefer for den israelske indenrigsefterretningstjeneste Shin Bet, og at de aldrig før har udtalt sig, som de gør i filmen.

Tilsammen dækker de årene fra 1980 til 2011 og repræsenterer således størstedelen af perioden efter Seksdageskrigen og den israelske besættelse af Vestbredden i 1967.

Selvkritikken svigter
Sagt med andre ord har de tilsammen tre årtiers magtfuld erfaring i fejlslagne forsøg på at skabe varig fred mellem israelerne og palæstinenserne, og generelt sagt formulerer de alle kritik af periodens toppolitikere, herunder ministerpræsidenterne.

Selvkritikken kniber det indimellem mere med.

Avraham Shalom var chef for Shin Bet fra 1980 til 1986. Han måtte trække sig fra stillingen, efter at han blev beskyldt for at beordre henrettelse af to anholdte terrorister, der var med til at kidnappe en israelsk bus i 1984.

Kritik af hemmeligt israelsk fængsel

I ’Det hemmelige Israel’ fastholder Avraham Shalom nødvendigheden af at slå terrorister ihjel. Instruktøren spørger ham, om han også moralsk kan stå inde for henrettelserne.

I forbindelse med terrorister gælder ingen moral, svarer Shalom.

Torturen fulgte med
Skiftende israelske regeringers handlinger i Israel/Palæstina-spørgsmålet genfortælles af de seks mænd i for det meste følelsesneutrale vendinger.

Generelt må de have været ideelle ansatte for Israel.

De handlede inden for israelsk lovs rammer eller i hvert fald – i sagen om Shalom og de anholdte terrorister – med politikernes viden, siger de.

Nøje beskrives et rædsomt hul af et fængsel, hvor mulige terrorister i nogle tilfælde blev udsat for tortur med det formål at lokke informationer ud af dem og ad den vej forhindre palæstinensiske selvmordsbomber.

Israels sikkerhedstjeneste anklages for tortur

Det fortælles, hvordan torturen ad åre fulgte med, når konfrontationerne mellem militante israelske og palæstinensiske fraktioner blev mere avancerede.

Det fortælles ikke, hvordan situationen er nu, for Shin Bets nuværende chef, Yoram Cohen, er ikke med i filmen.

Intet håb om fred

’Det hemmelige Israel’ er som en virkelighedens spionthriller uden det forløsende punktum, man oftest får serveret i fiktionen.

Tankevækkende er det, at ingen af de seks synes, Shin Bets aktiviteter og israelsk politik har bragt indfrielse af håbet om varig fred et skridt nærmere. Tværtimod.

LÆS OGSÅ Bondes Oscar-film skaber identifikation med Palæstina-modstand

I slutningen af filmen konstaterer Avraham Shalom, at israelerne er blevet mere grusomme over for sig selv, »grusomme over for os selv, men især over for den besatte befolkning«.

Det er alligevel noget af en kontroversiel udtalelse. Fra hans mund.

Dorte Hygum Sørensen

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her